Videre til indhold. | Videre til menunavigation

DSF - Strategiske vækstteknologier

Tilskud til strategisk forskning inden for nye teknologier, der kan være drivkraft for den økonomiske udvikling og for løsningen af væsentlige samfundsproblemer.

Det Strategiske Forskningsråd uddeler midler til forskningsaktiviteter inden for området strategiske vækstteknologier. Mere specifikt gives der i 2012 tilskud til aktiviteter, der falder inden for temaet:

  • Nano-, bio-, informations- og kommunikationsteknologi (ca. 80 mio. kr)

I opslaget findes en nærmere beskrivelse af indholdet af temaerne.

Ansøgningsprocessen

Det er muligt at søge om tilskud fra 5. marts, hvor årets opslag bliver offentliggjort. Derefter forløber der en to faset ansøgningsprocedure inden selve uddelingen sker sidst på året. I fase 1 bliver alle indkomne ansøgninger vurderet, hvorefter en del af ansøgerne bliver inviteret til at indsende en endelig ansøgning.

Hvem kan søge tilskud?

Fase 1: Alle danske og udenlandske statsborgere. Dog er det et krav, at de forskningsaktiviteter der søges tilskud til, vil fremme og styrke dansk forskning.

Endelige ansøgninger: Udvalgte ansøgere fra fase 1, der inviteres til at indsende en endelig ansøgning.

Der stilles desuden en række specifikke krav til ansøgningerne. Disse er uddybet i opslaget eller i retningslinjerne for endelige ansøgninger.

Aktuel ansøgningsfrist

  • Fase 1-ansøgninger: Udløbet
  • Endelige ansøgninger (Kun for ansøgere, der modtager invitation til at indsende en endelig ansøgning): 30. august 2012 

Retningslinjer for udformning af endelige ansøgninger offentliggøres i begyndelsen af juni 2012 i menuen til venstre. De vil også blive fremsendt direkte til de ansøgere, der inviteres.

Opslag og Informationsmøder

Det aktuelle opslag findes i menuen til venstre på siden. Der blev afholdt informationsmøder om dette års opslag i Aarhus den 12. marts 2012 og i København den 13. marts 2012. Plancherne fra mødet kan ses her:

Hvad kan der søges tilskud til?

Det Strategiske Forskningsråd giver generelt tilskud til følgende tre virkemidler:

Det fremgår af årets opslag og retningslinjer for endelige ansøgninger, hvilke virkemidler der kan søges om tilskud til.

Der er tale om større og længerevarende aktiviteter, der normalt gennemføres i samarbejde mellem flere danske og udenlandske institutioner og virksomheder.

Det Strategiske Forskningsråds principper, prioriteringer, vurderingskriterier, virkemidler m.m. er nærmere beskrevet i

See this page in English

Information about the Program in English.

Forskningsmidler 2012

Oversigt over alle Det Strategiske Forskningsråds programmer i 2012

Kontakt

Mathias Vinzent-Kerkov
Fuldmægtig
Telefon: +45 7231 8385
E-mail:
Birthe Schouby
Chefkonsulent
Telefon: +45 7231 8405
E-mail: