Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Glostrup Hospital – Kampen mod knogleskørhed

Ny basal viden, bedre behandlingsformer og nye metoder til forebyggelse af knogleskørhed. Det er målene bag det europæiske forskningssamarbejde ATPBone, som ledes af forsker Niklas Rye Jørgensen, Glostrup Hospital.

  Menneskekrop

Førende forskere fra fem europæiske lande er gået sammen for at løse gåden om osteoporose. En udbredt sygdom, som typisk
rammer mennesker over 50 år, hvor knoglevævet nedbrydes hurtigere, end det opbygges.

I Danmark skønner lægerne, at omkring 300.000 kvinder og 100.000 mænd lider af knogleskørhed. Mange opdager først sygdommen, når de oplever et knoglebrud. Kun omkring hver tiende af de syge får stillet diagnosen osteoporose og bliver behandlet for sygdommen.

EU-tilskud baner vejen for nye medikamenter

"Der er mange gode behandlingsformer, der stopper nedbrydningen af knoglevævet. Til gengæld findes der kun én behandlingsform,
der stimulerer dannelsen af nyt knoglevæv – og det er ikke alle, der kan tåle den medicin", siger Niklas Rye Jørgensen, som forventer, at forskningssamarbejdet ATPBone baner vejen for nye medikamenter.

EU-projekt på jagt efter nøglen til gåden

I ATPBone undersøger forskerne, hvordan det særlige signalstof ATP styrer opbygningen og nedbrydningen af knoglerne. Forskerne ved, at motion og fysisk aktivitet styrker knoglerne, men hvorfor det
sker, ved forskerne endnu ikke med sikkerhed.

Pilen peger i retning af, at vi frigiver mere ATP under fysisk aktivitet. Og det er denne proces, som nu er under lup.

"I forskningsprojektet undersøger vi, hvornår stoffet ATP – under fysisk aktivitet – sender signaler til cellerne om at opbygge knoglevævet. Kan vi kortlægge, hvad der stimulerer ATP’s frigivelse og cellernes kommunikation om at opbygge knoglevæv, og hvordan fejl i ATP-signalet nedbryder vævet, er vi tæt på at løse osteoporosegåden. Denne viden kan vi bruge til at udvikle nye behandlinger og diagnostiske værktøjer i kampen mod knogleskørhed", forklarer Niklas Rye Jørgensen.

Mere end EU-tilskud

For Niklas Rye Jørgensen er pengene til forskning selvfølgelig en fordel, men vigtigere er dog samarbejdet og netværket
med de bedste forskere i verden inden for feltet.

"Vi udnytter også ressourcerne langt bedre, når vi går sammen, i stedet for at forske i det samme emne i London, Sheffield, Liverpool, Bruxelles, Maastricht, Ferrara og Glostrup uden at snakke sammen", forklarer Niklas Rye Jørgensen, og fortsætter: "Vi deler og
mangedobler vores viden til gavn for de mange mennesker, der lider af knogleskørhed".

Næste skridt

"Vi afprøver først vores hypotese og kortlægger grundigt mekanismerne bag ATP. Næste skridt bliver at få biotekfirmaerne
på banen. Et dansk og et tysk biotekfirma har allerede vist interesse for projektet og ser mulighederne i at samarbejde, når vi
nærmer os et patenterbart resultat", slutter Niklas Rye Jørgensen.

Fakta om EU-projektet ATPBone

Projektdeltagere: Syv partnere fra Storbritannien, Italien, Holland,
Belgien og Danmark

FP7-bevilling: 22,5 millioner kroner

Tema: Sundhed

Projektets varighed: 2008-2011