Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Udbredelse af forskningsresultater

En plan for udbredelse af forskningsresultaterne er en central del af alle EU-projekter.

Europa-Kommissionen medfinansierer tværeuropæisk forskning indenfor samfundsvidenskab og humaniora blandt andet for at få relevant input til politiske beslutninger på både nationalt og europæisk plan. Som ansøger er det derfor vigtigt at lægge en strategi for, hvordan forskningsresultaterne i sidste ende skal nå ud til politikerne og til den bredere offentlighed.

Europa-Kommissionens anbefalinger

På et internt møde for nationale kontaktpunkter fra EU-lande (NCP’er) fremlagde Europa-Kommissionen følgende anbefalinger til ansøgere:

  • Det er afgørende at er have en plan for udbredelse af forskningsresultaterne fra start
  • Nogle af forskningsresultaterne skal være politisk anvendelige
  • Det er nødvendigt at udpege en person, der er ansvarlig for den eksterne kommunikation
  • De potentielle interessenter skal klart defineres fra begyndelsen

Du kan læse mere på Europa-Kommissionens hjemmeside ved at følge linket til højre.

Projekthjemmeside

En projekthjemmeside og en afsluttende konference, hvor man formidler projektets resultater, er vigtige grundelementer i alle EU-projekter. Nederst på siden kan du hente Europa-Kommissionens retningslinjer for opsætning af hjemmeside og afholdelse af konference.

Europa-Kommissionens egne kanaler

Europa-Kommissionen råder også til, at projekter benytter sig af Europa-Kommissionens egne informationskanaler og producerer såkaldte policy reviews, gerne halvårligt. Disse dokumenter lægger Europa-Kommissionen på sin hjemmeside, og du kan læse dem ved at følge linket i højre spalte.

Kontakt

Melanie Büscher
Specialkonsu­lent
Telefon: +45 7231 8279
E-mail: