Ud af elfenbenstårnet

Hvad vil det sige at være tolerant?
Fotolia.

Det startede med et lignede projekt under EU’s 6. rammeprogram, som har ført til, at han sammen med nogle af kernemedlemmerne fra det projekt satsede på EU’s 7. rammeprogram. Nu er Per Mouritsen i gang med projektet om tolerance, der hedder ACCEPT PLURALISM.

Det lyder rigtig simpelt, og det kan det også være, men det kræver, man er godt forberedt. "Hvis man skal have en chance, skal man begynde i rigtig god tid og have en dyb indsigt i, hvad Europa-Kommissionen gerne vil have, og hvad de enkelte obligatoriske ansøgningselementer betyder. Der er et heftigt udskillelsesforløb og meget konkurrence", fortæller Per Mouritsen.

I projektet har Per Mouritsen en rolle som en af de ikke mindre end 15 landeeksperter. Desuden deltager han i en mindre gruppe, der udvikler det teoretiske og konceptuelle apparat, de skal bruge for overhovedet at tale sammen om projektets emne: Tolerance. Projektet handler kort fortalt om at tage temperaturen på tolerance og nærmere betegnet tolerance af kulturel og religiøs forskellighed i Europa. Formålet er at finde ud af, hvordan selve værdien tolerance overhovedet forstås i de forskellige landes politiske kultur, både historisk og aktuelt.

Hvad vil det sige at være tolerant, for individer, grupper eller institutioner? Hvad er tolerancens grænser? Handler tolerance om strenge principper eller om psykologiske dispositioner? Hvordan hænger tolerance overhovedet sammen med forestillinger om national identitet, fællesskab og kulturel forskellighed? Er tolerance altid godt etc. etc.? Det er nogle af de spørgsmål, Per Mouritsen sammen med sit konsortium skal finde svar på.

Som en del af ansøgningsproceduren til FP7, skal man forklare, hvordan forskningsresultaterne kan udbredes og bruges af blandt andet beslutningstagere og civilsamfundet. "Der er ingen tvivl om, at EU-projekter er mere offentligheds- og policyrettede end så mange andre projekter indenfor samfundsvidenskaben. Det er en forpligtelse, man skal leve op til i forhold til Europa-Kommissionen, hvis man vil gøre sig håb om at få penge en anden gang", forklarer Per Mouritsen.

Venner med stort V.
Fotolia.

Konkret for ACCEPT PLURALISM er der planlagt en række tiltag, der skal tilfredsstille Europa-Kommissionen og ikke mindst få projektets resultater ud i samfundet. "Det særlige ved dette projekt er, at denne dialog vil indgå i projektet allerede fra begyndelsen", fortæller han. Det gør de blandt andet ved en "Launch Conference" i København i begyndelsen af 2011, hvor sektor-interessenter eller ’stakeholders’ fra NGOer, ministerier, det politiske liv, journalister og offentligheden indbydes til at høre om projektet i særdeleshed og diskutere ’tolerance’ i almindelighed. Herudover laver de ansvarlige forskere lister over interesserede stakeholders, opretter paneler og fokusgrupper med udvalgte personer herfra og får kommentarer og undersøger markedet så at sige.

"Interessenterne skal selvfølgelig ikke bestemme, hvad der skal undersøges, men projektet vil systematisk afprøve ’policy-relevansen’ af de enkelte delelementer fra start", forklarer han og forsætter: "For det tredje ansætter jeg en journalist eller medie-person til at hjælpe projektdeltagerne med at komme ud over rampen til offentligheden, og ikke mindst vil vi, som altid i europæiske projekter, levere nogle dansk og engelsksprogede ’policy briefs’, der opsummerer resultaterne". Denne del er vigtig for projektet og for Per Mouritsen, "Men det afgørende er videnskab med stort V", siger han smilende.

Afkastet af projektet bliver muligvis større tolerance og integration i de europæiske befolkninger, men også de europæiske forskere bliver mere integrerede som følge af EU-projekter. Per Mouritsen fortæller blandt andet, at der for den danske dels vedkommende også bliver etableret meget værdifulde kontakter, f.eks. i forhold til uddannelse og talentudvikling, ikke mindst på PhD-niveau og for post.docs.

"Min deltagelse i europæiske projekter har hjulpet mig selv og mit institut til at rekruttere en række dygtige yngre folk med tilpas overlappende interesser til, at der kan skabes en kritisk masse. Så EU-projektet bliver også en måde at rekruttere og talentudvikle yngre danske forskere på", siger Per Mouritsen. Han slutter af med at fortælle, at deltagelse i EU-projekter endvidere er med til at vænne danske universitetslærere til en tankegang om, at forskning – ikke mindst samfundsforskning – bør ske i kontakt med civilsamfund og beslutningstagere. Med andre ord – "Man skal ud af elfenbenstårnet", slutter Per Mouritsen.