Farvel til det firkantede

Beton i nye geometriske former. Foto udlånt af TI.

I prestigefyldte bygninger som f.eks. tilbygningen på Museet Ordrupgård i Nordsjælland blev der eksperimenteret med former og materialer – men regningen blev også tilsvarende høj. Arkitekter, designere, bygnings- og robotingeniører, virksomheder fra byggebranchen og forskere fra universitetsverdenen vil i FP7-projektet TailorCrete slippe kreativiteten løs til gavn for både borgere og byggebranchen.

Krøllede konstruktioner

"Vi vil lave spændende betonarkitektur til industrialiserede priser. Ved hjælp af blandt andet ny robotteknologi vil vi omdanne den flydende beton til nye og spændende former. Vi vil forløse betonens muligheder og skabe forskellige krøllede konstruktioner", fortæller centerchef Mette Glavind, Teknologisk Institut, og koordinator for FP7-projektet TailorCrete.

I projektet vil holdet blandt andet eksperimentere med robotter, der fræser nye unikke støbeforme i modsætning til traditionelle bræddeforme. Projektet skal sikre, at det – lige fra design til konstruktion – bliver muligt industrielt at fremstille bærende betonkonstruktioner i spændende geometrier enten ude på byggepladserne eller i form af præfabrikerede komponenter.

"I det højteknologiske værksted på Teknologisk Institut vil vi først i mindre skala eksperimentere med at fremstille ’byggeklodser’ i forskellige former. Vi laver forsøgsemner med robotten, blander og udstøber beton og producerer prototyper på nye ’byggeklodser’. Senere i projektet vil vi opføre et demonstrationshus i naturlig størrelse", fortæller Mette Glavind og fortsætter: "Om det bliver i Gaudi’s hjemby – Barcelona – eller Høje Taastrup, er endnu ikke afgjort".

Satser på EU

Det er ikke første gang, at Teknologisk Institut er styrmand i store internationale forskningsprojekter. "Man skal gøre op med sig selv, om man vil spille på EU-banen eller ej. Vi går målrettet efter at være med. Først var vi meget aktive i den teknologiske platform for byggeriet. Det åbnede døren for at præge EU’s forskningsstrategi på området og ordlyden i de fremtidige opslag inden for feltet. Det er en investering i tid, men det høster vi nu frugterne af, hvor alting kommer noget lettere til os. Det er sværere blot at være med engang imellem", siger Mette Glavind, der understreger, at Teknologisk Instituts kompetence i international projektledelse er et vigtigt fundament for at påtage sig koordinatorrollen i de store FP7-projekter.

"En EU-ansøgning er en ordentlig mundfuld – både fagligt, administrativt og i forbindelse med opbygning af konsortiet. Du skal finde partnere, og det skal være de rigtige. Vi er synlige ude i verden og har et godt netværk at trække på, så det kom naturligt for os at finde de rigtige aktører til holdet. Vi brugte også Europa-Kommissionen aktivt – de havde nogle gode idéer til at sammensætte konsortiet", siger Mette Glavind, som fremhæver, at hun og hendes kolleger kan trække internt på Teknologisk Institut til at håndtere de administrative aspekter ved en EU-ansøgning.

International tværfaglighed – et tveægget sværd

Digital fremstilling af arkitektur i nye geometriske former. Foto udlånt af TI.

I TailorCrete møder Mette tværfaglighedens tveægget sværd: "Det første år af projektet har vi brugt på at lære hinanden at kende. Vi kommer fra forskellige industrier og lande og har forskellige arbejdsmetoder. Det er både spændende og udfordrende. Vi ønsker det bedste fra de forskellige verdener, og det bliver kun en succes, hvis alles verdener er i spil. Hvis det kun er en eller to af de involverede aktører, der er aktivt involveret, lykkes det ikke at skabe morgendagens byggeri", siger Mette Glavind.

Et erhverv i knæ øjner nye kommercielle muligheder

"Byggebranchen er i dag hårdt ramt af den økonomiske krise. Den spanske sværvægter af en entreprenør Dragados er gået med i projektet, og de presser hårdt på for at opnå konkrete resultater på både den korte og den lange bane. Det er rigtigt sundt for projektet, idet vi skal levere nogle resultater, der kan anvendes", fortæller Mette Glavind.

Et lille land

De kommercielle muligheder og mulighederne for kompetenceudvikling er de to vigtigste sidegevinster ved at deltage i internationale forskningsprojekter for Mette Glavind, som siger: "Danmark er et lille marked, hvor stort set ingen virksomheder længere er danskejede. Vi er nødt til at satse på et større internationalt marked og bevæge os naturligt på den internationale bane for at vise omverdenen vores spidskompetencer. Vi er også et lille land, når vi ser på vores viden og kompetencer. Vi bliver klogere på områder, som vi ikke selv har viden om, ved at samarbejde med udlandet. I EU-projekter byder du ind med din viden, og til gengæld får du ny viden med hjem".

Fremtidens byer

Projektets resultater kommer i den grad både byggebranchen og borgerne i Europa til gode. "Vi vil gerne bo i spændende arkitektur. Flere sjove og anderledes geometriske former vil berige byrummet", slutter Mette Glavind, der glæder sig over, at hun kan være med til at skabe morgendagens unikke bygninger.