Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Informations- og Kommunikationsteknologitemaet – IKT – i FP7

Temaet om informations- og kommunikationsteknologi støtter både anvendelsesorienteret IKT-forskning og grundlæggende IKT-forskning, der ikke nødvendigvis er tæt knyttet til specifikke anvendelsesområder. IKT-temaet spænder bredt og er delt op i ni hovedområder.

Ansøgningsfrist
Opslaget offentliggøres typisk hvert andet år i juli med tre større ansøgningsfrister, og en række mindre, fordelt over en 2-årig periode.

Anvendelsesorienteret IKT-forskning kan eksempelvis være it i sundheds-, transport- og energisektoren. Grundlæggende IKT-forskning, der ikke er bundet et til specifikt område, kan eksempelvis være forskning i bedre computerchips, indlejrede systemer og robotteknologi.

 Hvem kan søge?

Virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner m.m. inden for forskning i informations- og kommunikationsteknologier (IKT).

Hvem står bag?

Europa-Kommissionen.

IKT-temaets ni hovedområder:

  1. Masseudbredte, nye og sikre IT-netværks- og service-infrastrukturer
  2. Kognitive systemer og robotteknologi 
  3. Alternative veje til nye IT-komponenter, -systemer og -udviklingsværktøjer
  4. Nye teknologier for digitalt indhold og sprogteknologi 
  5. IKT for sundhed, alderdom, inklusion og samfundsstyring
  6. IKT for bæredygtig transport, miljø og energi
  7. IKT for fremtidens produktionssystemer  
  8. IKT for læring og kultur
  9. Grundforskning i fremtidens teknologier.

Hvad kan du søge støtte til?

  • Forskningsprojekter af varierende størrelse spændende fra mindre projekter af to til tre års varighed til store integrerede, multidisciplinære projekter (Samarbejdsprojekter)
  • Projekter der fremmer videndeling og erfaringsudveksling (Koordinerings- og støtteaktioner)
  • Store forskernetværk (Ekspertisenetværk).

Krav til ansøgere

Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.

Som hovedregel skal et projektkonsortium bestå af minimum tre juridiske enheder fra tre forskellige EU-medlemslande eller associerede lande.

E-ansøgning - EPSS

Du kan ansøge elektronisk via Europa-Kommissionens e-ansøgningssystem (Preparation and Submission of Proposals - EPSS).

Fakta

Der er afsat 9.100 millioner euro til IKT-programmet i perioden 2007-2013.

Programkomite- og referencegruppemedlemmer

Kontakt

Christian Holstein
Fuldmægtig
Telefon: +45 7231 8266
E-mail:
Barbara Spanó
Fuldmægtig
Telefon: +45 7231 8263
E-mail: