Dansker med indflydelse på EU’s fremtid

Indflydelse på EU´s fremtid. Fotolia.

Teknologien baseres på de samme principper som livet, dvs. den skal være robust, kunne reparere sig selv, lære og udvikle nye egenskaber."Eksempelvis skal du have nogen til at reparere din telefon, hvis den går i stykker, men hvis du får en rift i hånden reparerer den sig selv. Det skal teknologien også kunne – det byder fremtiden på med levende teknologi", siger Steen Rasmussen. Det forskerkonsortium, som skal udvikle denne levende teknologi, er sammensat med forskere fra Danmark, Tyskland, Italien og Israel. Projektet finansieres med 23 millioner kroner fra EU over tre år.

Udover at være projektkoordinator for det store EU-projekt MATCHIT under EU’s 7. rammeprogram er Steen Rasmussen centerleder på Syddansk Universitet, og han er efterhånden også blevet et kendt navn i Bruxelles hos Europa-Kommissionen. "Hvis man er koordinator og har et godt navn i EU og leverer varen, så får man efterhånden mulighed for at lege med, når de store beslutninger træffes – når fremtidens forskning defineres", siger Steen Rasmussen, der i dag er en del af Europa-Kommissionens nye flagskibssatsning på ikt-området. Her får han lov til at sætte sit aftryk på, hvilken vej udviklingen og fremtidens forskning skal gå.

De bedste i Europa

Forud for dette ligger en masse hårdt arbejde, og en del EU-projekter, der efterhånden har dannet vejen for, at han kan være med i den tunge liga og føre trop på flagskibet. Steen Rasmussen har boet 20 år i USA, så det internationale aspekt ved forskningssamarbejde er bestemt ikke fremmed for ham. Også i USA har han været en del af EUansøgninger og EU-projekter, så det var et naturligt sted at starte i forhold til finansieringen af hans projekter, da han igen kom til Danmark. I det nuværende projekt kendte han alle partnerne, da de skulle skrive EU-ansøgningen.

"For at kunne skrive sådan en ansøgning skal man kende hinanden, ellers kan du ikke gøre det sammenhængende. Alle partnere skal forstå problemstillingerne på en koherent måde – og gør de det, kan historien blive sammenhængende, og så er chancernefor at vinde større", uddyber Steen Rasmussen. Det internationale netværk er langsomt bygget op gennem årene, og det er en af fordelene ved EU-finansierede projekter: "Du får mulighed for at opdyrke et stærkt netværk. Jeg har arbejdet med de bedste på mit felt i Europa, og herigennem har jeg fundet nye partnere. Jeg har haft mere succes med at søge de europæiske forskningsmidler end med de danske fonde", siger Steen Rasmussen.

Koordinatorens hovedpine

Koordinatorer har mere indflydelse. Fotolia.

Som koordinator får du selvfølgelig mere indflydelse på projektet. Du er hele tiden opdateret, og du ved, hvad der sker hvornår i processen. Men for Steen Rasmussen kan koordinatorrollen også give lidt hovedpine, da den giver mere rapportering og flere administrative byrder. "EU-projekter er unødvendigt tunge at danse med rent bureaukratisk.

Det er klart, der skal være rapportering og kontrol – det er trods alt skatteborgerens penge, der bruges, men jeg synes, vi spilder alt for mange penge og tid på meningsløs rapportering, der hverken gavner det videnskabelige arbejde eller ansvarligheden over for skatteyderne. EU-projekter er desværre langt mere bureaukratiske, end de tilsvarende nationale projekter er f.eks. i USA", siger Steen Rasmussen, der dermed giver et råd videre om at have en god sekretær samt et godt bagland på universitetet til at styre de administrative krav. "Det har jeg på SDU", slutter han.

Den største fordel ved at være koordinator og deltage år efter år er, at man kommer tættere og tættere på Europa-Kommisionen. Og det har for Steen Rasmussen betydet, at han i dag er med til at forme visionen for fremtidens forskning og fremtidens EU på hans område.

EU’s flagskib og fremtidens forskning

Under 7. rammeprogram har Europa-Kommissionen søsat et flagskib, der skal sikre teknologisk udvikling og innovation i EU. Europa-Kommissionen har en vision om at søsætte to europæiske "Man on the Moon" projekter eller "Flagship Initiatives", som de kaldes, på hver en milliard euro over ti år.

Og det er dette Steen Rasmussen er blevet en del af: "Jeg bliver inviteret, og jeg hjælper med at skrive de fremtidige calls under rammeprogrammet og med at arrangere konferencer med de førende på mit felt. Hvis du gør det afbalanceret og har hjertet med, så kan du være med til at skabe nye muligheder for dansk forskning. Du kan være med til at dreje tingene i den retning, du synes er rigtig – ikke nødvendigvis i forhold til det, du selv lige arbejder med, men også i forhold til drømme og visioner, du har, der kan sikre fremtidens Europa", forklarer han.

Og det er netop ikke kun vigtigt for Steen Rasmussen og hans forskning at være med i EU’s flagskibe. Han forklarer: "Det er vigtigt for Danmark rent forskningspolitisk. Vi må ikke sove i timen her, mens de to milliard projekter sejler forbi uden os. Gør vi det, vil det betyde, at vi kommer til at tabe på den internationale scene. At være med her betyder, at vi er nødt til at tale med de store europæiske partnere, også selvom man umiddelbart tror, man er langt fra hinanden". Derfor kan man sige, at FP7 med Steen Rasmussens deltagelse har bragt Danmark lidt længere frem på den internationale forskningsscene.