Ud af drivhuset med Novozymes

I Danmark fylder vi stadig benzin i vores biler, hvorimod halvdelen af Brasiliens bilister kører i bæredygtige biler og tanker op med biobrændsel. USA er også godt med. For at Danmark og resten af Europa kan komme med på vognen, kræver det, at der kommer nogle bindende grønne aftaler på energiområdet, så markedet kan komme rigtigt i gang.

Hos danske Novozymes, der er førende inden for enzymteknologi satser de helhjertet på udviklingen af bioethanol, og virksomheden er glad for EU-støtten til projektet: ”Det er en kæmpe anerkendelse fra Europa-Kommissionen af vores udvikling af omkostningseffektiv bioethanol”.

Restprodukter fra knuste sukkerrør

I Brasilien bruger man allerede sukkerrør til produktion af biobrændsel. Restproduktet fra knuste sukkerrør hedder bagasse. Med det nye stort anlagte projekt CANEBIOFUEL vil Novozymes gøre det muligt også at udnytte bagassen og omdanne den til bæredygtigt brændstof, hvilket vil sænke omkostningerne i biobrændselproduktionen.

”Hvert ton sukkerrør giver 0,3 ton bagasse, og det er dette restprodukt, som Novozymes vil udnytte”, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. ”Vi mener, at bioethanol er det første skridt hen imod en verden, som ikke er afhængig af de skrumpende oliereserver”.

Biobrændsel i Danmark?

Det kan være meget godt, at Brasilien har succes med grønne biler, men hvad med os her i Danmark? Kan vi høste gavn af projektets resultater? Skal vi have nye biler, og er det billigere eller dyrere for den enkelte bilist at køre på bioethanol end på benzin?

Vil bioethanol i det hele taget kunne produceres i Danmark i tilstrækkelige mængder, eller skal det importeres udefra?

De spørgsmål stillede jeg Nina Eriksen, director, fra Novozymes.

Biler i dag kan sagtens køre på bioethanol

”Vores biler kan i dag uden problemer køre på benzin, som er iblandet 10-15 % bioethanol”, fortæller Nina Eriksen. Hvis biobrændsel var tilgængeligt for de danske bilister, ville vi altså kunne reducere CO2-udledningen uden at investere i nye biler med det samme. I takt med at der kommer spændende flexfuel-biler på markedet, vil flere bilister så vælge denne grønne løsning, når den gamle bil skal skiftes ud. Hvis altså vel og mærke både biler og brændstof er nemt tilgængelige og økonomisk til at have med at gøre.

”Når Brasilien er så langt fremme, skyldes det jo, at de i mange år har produceret bioethanol og hermed over årene har været i stand til at optimere processen, så den er økonomisk attraktiv”, siger Nina Eriksen.

Demonstrationsanlæg i Kalundborg

Med projektet CANEBIOFUEL bidrager Novozymes til en øget forståelse af, hvordan man kan optimere processen for ethanol-fremstilling, og Danmark bliver dermed bedre stillet med hensyn til videreudvikling på området. Hvis restproduktet fra sukkerrør kan udnyttes, bliver produktions-omkostningerne lavere og den færdige biobrændsel dermed billigere – til glæde for bilisterne.

I øvrigt vil bioethanol godt kunne produceres i Danmark ifølge Nina Eriksen, som fortæller, at DONG i øjeblikket er ved at bygge et demonstrationsanlæg i Kalundborg, som fra december 2009 vil være i stand til at producere bioethanol.

Innovation som arbejdsområde

Store virksomheder, som Novozymes, har mange ressourcer i form af masser af medarbejdere, stor opbygget viden, kendskab til markedet samt et veletableret net af samarbejdspartnere. Disse fordele skal udnyttes, spilles sammen og nytænkes hele tiden, hvis virksomheden ønsker at holde sig førende og gøre sig gældende. Om innovation i Novozymes siger Nina Eriksen:

”Novozymes har på tværs af sin organisation flere personer, som har innovation som arbejdsområde. Disse holder sig løbende globalt orienteret omkring alle nye trends og udvikler kritisk de koncepter, der potentielt kan levere værdi hos os. Koncepterne bliver så normalt testet i mindre skala først. Man kan sige, at vi løbende innoverer omkring innovation, så vi altid udfordrer os selv på, hvorvidt vi kan gøre det bedre”.

Bjerge af restprodukter satte gang i projektet

Ved sukkerfabrikkerne i Brasilien ligger der kæmpe bjerge af restprodukter fra sukkerrørene – bagasse. Dette syn satte gang i innovationen hos Novozymes, og idéen til at udnytte bagassen blev født. Projektet CANEBIOFUEL skal gøre det muligt at producere bioethanol af bagassebjergene.

Lukket eller åben innovation?

For tiden er åben innovation et buzzword, og politikerne opfordrer til parløb om forskning og udvikling. Men er denne tankegang også slået igennem hos f.eks. Novozymes?

”Novozymes er historisk et fint eksempel på et firma, som har dyrket den lukkede innovationsmodel, dvs. vi har selv stået for de primære opfindelser, som så er blevet patenteret. Især patenterne har givet os en klar forretningsmæssig fordel i vores markeder”.

”Men i en globaliseret verden, hvor viden i stigende grad flyder frit rundt, mener vi, det er vigtigt at se på andre modeller. Derfor tester vi i øjeblikket flere koncepter med bl.a. kunder og slutbrugere involveret for at finde den optimale innovationsmodel for Novozymes”, slutter Nina Eriksen.