Samordnet udvikling af forskningspolitik – Support to the coherent development of research policies – i FP7
Programmet ’Samordnet udvikling af forskningspolitik’ har til formål at styrke samspillet mellem de nationale og den fælleseuropæiske forskningspolitik. Det skal øge nytten af offentlig forskning, koble offentlig og privat forskning tættere sammen og styrke den offentlige opbakning til og indflydelse på private aktørers investeringer.
Hvem kan søge?
Ansøgningsfrist
Opslaget offentliggøres typisk hvert år i juli med ansøgningsfrist i perioden efterår til forår. Kontakt DANRO, hvis du vil høre mere om det kommende opslag.
Aktører der beskæftiger sig med forskningspolitik f.eks. offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner, universiteter, organisationer og virksomheder.
Hvem står bag?
Europa-Kommissionen
Hovedområder i ’Samordnet udvikling af forskningspolitik’
-
Overvågning og analyse af forskningsrelaterede offentlige politikker og strategier med henblik på at tilvejebringe kvalitative såvel som kvantitative data og analyser. Disse kan efterfølgende benyttes i design, udmøntning, evaluering og transnational koordinering af de offentlige forskningsrelaterede politikker og strategier - Udvikling af ERAWATCH, som er en informations- og efterretningsfunktion
- Tilsyn med forhold til investeringer i industriel forskning
- Udvikling og analyse af indikatorer for forskningsaktivitet og forskningens påvirkning af samfundsøkonomien
- Frivillig koordinering af forskningspolitikker for at skabe overblik over relevante politikker og vurdere god praksis som understøtter forskning i forhold til overførsel og implementering
- Implementering af såkaldt "Open Method Coordination" (OMC)
- Initiativer til koordinering af politik ud fra bottom-up princippet, varetaget af flere lande og regioner (OMC-NET).
Hvad kan du søge støtte til?
- Forskningsprojekter af varierende størrelse spændende fra mindre projekter af to til tre års varighed til store integrerede, multidisciplinære projekter (Samarbejdsprojekter)
- Projekter der fremmer videndeling og erfaringsudveksling (Koordinerings- og støtteaktioner)
- Store forskernetværk (Ekspertisenetværk).
Krav til ansøgere
Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.
Som hovedregel skal et projektkonsortium bestå af minimum fem juridiske enheder fra fem forskellige EU-medlemslande eller associerede lande.




