Forskningsinfrastruktur – RESEARCH INFRASTUCTURES – i FP7
Temaet ’Forskningsinfrastruktur’ skal være med til at optimere udnyttelsen og udviklingen af de bedste forskningsinfrastrukturer i Europa og medvirke til at skabe nye infrastrukturer inden for udvalgte forsknings- og teknologiområder. Teamet er delt op i tre hovedområder.
Forskningsinfrastrukturer skal ses som strategiske ekspertisecentre for forskning og træning og være fødselshjælpere for offentligt-private partnerskaber inden for forskning.
Hvem kan søge?
Ansøgningsfrist
Opslaget offentliggøres typisk hvert år i juli med ansøgningsfrist i perioden efterår til forår.
Dette tema er især målrettet mod udbydere af forsknings-infrastrukturer, forsknings-institutter, teknologiske partnere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Hvem står bag?
Europa-Kommissionen
De tre hovedområder i Forskningsinfrastruktur
1. Eksisterende forskningsinfrastrukturer
- Integrerende aktiviteter for at sikre europæiske forskeres adgang til den bedste infrastruktur
- e-infrastrukturer, nye arbejdsmetoder baseret på fælles brug af ressourcer på tværs af discipliner og teknologiområder
2. Nye forskningsinfrastrukturer
- Designstudier
- Konstruktion af eller større opgradering af eksisterende infrastrukturer
3. Politikudvikling
- Støtte til projekter som vedrører udvikling af politik og implementering af programmer, herunder fremspirende områder.
Hvad kan du søge støtte til?
- Forskningsprojekter af varierende størrelse spændende fra mindre projekter af to til tre års varighed til store integrerede, multidisciplinære projekter (Samarbejdsprojekter)
- Projekter der fremmer videndeling og erfaringsudveksling (Koordinerings- og støtteaktioner)
- Store forskernetværk (Ekspertisenetværk).
Krav til ansøgere
Støtten fra EU varierer fra 50 % til 100 % af udgifterne og derfor skal ansøgere selv yde en medfinansiering.
Som hovedregel skal et projektkonsortium bestå af minimum tre juridiske enheder fra tre forskellige EU-medlemslande eller associerede lande.




