På bølgelængde med Europa
Grøn og vedvarende energi er på den politiske dagsorden – også i Holstebro. Her arbejder det lille firma DEXAWAVE Energy ApS med stifter og direktør Lars Elbæk i spidsen med at forbedre teknologien bag bølgeenergi. Det sker i et tæt samarbejde med europæiske forskere og virksomheder.
Konvertering af bølgeenergi til elektricitet. Fotolia.
Udfordringen ved bølgeenergi er at konvertere bølgeenergi til elektricitet. I dag går der for meget energi tabt i den proces. Svaret kunne være vandbaserede lavtrykshydralik, som DEXAWAVE Energy ApS i FP7-projektet AQUAGEN skal vise effekten af.
Historien om den succesfulde FP7-ansøgning starter faktisk med et afslag. Ikke på selve FP7-ansøgningen, men på en ansøgning til Højteknologifonden tilbage i 2008. DEXAWAVE Energy ApS fik som led i den danske ansøgning etableret en række kontakter til blandt andet det britiske firma BHR-Group og det danske konsulentfirma Innovayt. Kontakter, som siden hen viser sig at være guld værd for det lille firma.
Dansk idé
"Det afviste projekt til Højteknologifonden blev lagt til side, men genoplivet, da vi så et opslag fra FP7 under SMV-programmet. Vi er ophavsmand til projektidéen, men har outsourcet opgaven med at skrive FP7-ansøgningen og danne konsortiet til Innovayt. Det falder godt i tråd med vores strategi og ressourceallokering – de opgaver, vi ikke selv kan løse, outsourcer vi til andre. Resultatet er blevet en rigtig god ansøgning, som vi forventer os meget af ", fortæller direktør Lars Elbæk, DEXAWAVE Energy ApS.
"I projektet får vi finansieret for 15 millioner kroner udviklingsarbejde. Det har en meget stor værdi for et firma i vores størrelse. Men den største gevinst ligger i, at vi får IPR-rettighederne til resultaterne i projektet" siger Lars Elbæk og fortsætter: "I min branche er konkurrenceparameteret pris pr. kilowatt, og kan vi i projektet forbedre virkningsgraden fra f.eks. 50 % til 80 %, når vi konverterer bølgeenergi til elektricitet, har vi radikalt forbedret den energiform og dermed vores produkter".
Den vandbaserede lavtrykshydralik forventes at kunne anvendes bredt inden for f.eks. vandturbiner og elektronisk styring til vindmøller. Disse rettigheder tilfalder henholdsvis projektets norske og portugisiske deltager.
Gevinster ved internationalt offentlig-privat samarbejde
Om effekterne af et internationalt offentligprivat forskningssamarbejde udtaler Lars Elbæk: "For det første er det for mange små virksomheder svært at etablere et formelt og solidt samarbejde med universiteterne. I et FP7-projekt overvinder du den barriere og kommer meget tæt på forskermiljøet i det offentlige.
For det andet får vi via projektet adgang til et meget større marked for bølgeenergi via vores portugisiske partner. Sidst men ikke mindst bliver det at arbejde i netværk en afgørende kompetence i iværsættervirksomheder for at lykkes i en global verden. Skal man som iværksætterfirma have succes i en global verden, er det altafgørende at kunne arbejde i netværk uden fysiske mure og landegrænser – og det fremmes i et FP7-projekt".
Udbyttet er langt større end bøvlet
Succes i en global verden.Fotolia.
"Indimellen kan en FP7-ansøgning godt være lidt bøvlet, men udbyttet på den lange bane er langt større", siger Lars Elbæk, som også har erfaring med at søge forskningsmidler fra danske puljer. Han forklarer, at nogle af de danske ordninger er meget enkle og meget lidt bureaukratiske, mens andre i omfang er på niveau med en FP7-ansøgning. Men her er FP7 mere attraktiv på grund af det internationale perspektiv og kravet om internationale konsortier, som i direktørens optik giver det største udbytte.
Hjælp undervejs
"Vi er blevet holdt godt i hånden af embedsmænd i Europa-Kommissionen undervejs i processen. De er meget hjælpsomme, og vi har en fælles interesse i, at projekterne lykkes. Vi har mødt en meget positiv indstilling og har hverken oplevet modstandere eller inkvisatorer i systemet", siger Lars Elbæk, der råder nye ansøgere til også at trække på EuroCenters assistance.
Projektet strækker sig over tre år, men allerede halvvejs i projektet forventer Lars Elbæk synlige resultater: "Om 1 ½ år ved vi, om teknologien flyver eller ej. Det bliver vores opgave at afprøve teknologien på et færdigt anlæg i Danmark", fortæller Lars Elbæk.
Lokal CO2-neutral energiproduktion i støbeskeen
"I projektet vil vi også vise, at teknologien er særlig god til ø-samfund som f.eks. Malta. Vores tanke er på sigt at lægge produktionen af anlæggene ud til de enkelte lande, som skal aftage bølgeenergi konverteren. Det vil gavne både det lokale CO2-regnskab og beskæftigelse i området", slutter Lars Elbæk, som netop er vendt hjem fra Malta, hvor der stod møder med den maltesiske energiminister på programmet.
Med hjem i kufferten kom papir på stiftelsen af et fælles selskab på Malta: DEXAWAVE Energy Malta Ltd, som i første omgang skal undersøge økonomien og de produktionstekniske forhold omkring en bølgeenergipark på Malta. Projektet gennemføres med støtte af den maltesiske regering og i samarbejde med universitetet på Malta.
