Videre til indhold. | Videre til menunavigation

EuroCenters arrangementer og kurser

EuroCenter holder i løbet af året informationsmøder, kurser og workshops. Fællesnævneren er EU-støtte til forskning og teknologisk udvikling, også kaldet FP7. Se kommende arrangementer nedenfor. Datoen for arrangementet fremgår af den korte tekst under titlen.

Viser 1 - 20 af 22

Kursus: Bliv en haj til budgetter og regnskaber i FP7

Bemærk: Der er lukket for tilmelding. Giver ord som non-eligible cost, transitional flat rate og time-sheets dig sved på panden? Få styr på begreberne i et FP7-budget og -regnskab og lær at bruge dem i praksis. Kurset holdes den 24. maj 2012 i Aarhus.

Informationsmøde i København om Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi samt Miljø-temaet under FP7

Kom på forkant med sommerens opslag på over 4 mia. kroner. Styrelsen for Forskning og Innovation indbyder i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Agro Business Park til informationsmøde om Fødevare- og Miljø-temaet under FP7 fredag den 25. maj på Axelborg, København. Det er gratis at deltage.

IMI inviterer til sit årlige interessent-møde i Bruxelles

Den 30. maj afholder IMI sit årlige interessent-møde i Bruxelles. Forskere, politiske myndigheder, industrien, hospitaler, SMV’er og patientorganisationer mfl. tilskyndes til at møde op. Det er gratis at deltage.

Informationsmøde i Aarhus om nano-temaet i FP7

Hør om muligheder for finansiering og om sommerens opslag. Styrelsen for Forskning og Innovation og Branchesamarbejdet mellem IAK, PA og Metal- og Maskinindustrien inviterer til gratis informationsmøde den 6. juni i Aarhus om ”Nanovidenskab, -teknologi, materialer og nye produktionsteknologier"

Informationsdag om "Ocean of Tomorrow" i Bruxelles

Europa-Kommissionen inviterer til informationsmøde om det tværgående opslag "Ocean of Tomorrow". Arrangementet foregår onsdag 6. juni 2012 i Bruxelles. På mødet vil det kommende opslag blive præsenteret og der vil være mulighed for at finde potentielle partnere ved den afsluttende netværkssession.

Informationsmøde i Aalborg om Samfundsvidenskab og Humaniora i FP7

Bliv klædt på i forhold til den sidste store ansøgningsrunde i FP7 på 780 mio. kr. samt det fremtidige program, Horisont 2020. Deltag i informationsmøde den 7. juni på Aalborg Universitet og hør FP7-eksperter fortælle om spilleregler og formalia og hvad der bliver lagt vægt på i ansøgningerne.

Informationsmøde i København om mulighederne for samfundsvidenskab og humaniora i FP7

Hvilke muligheder findes der i den sidste store ansøgningsrunde i EU’s 7. rammeprogram (FP7) samt det fremtidige program, Horisont 2020? Kom til informationsmødet den 8. juni i København om mulighederne for forskning i samfundsvidenskab og humaniora i FP7.

Seminar om FP7 og Horizon 2020

Der er udsigt til store, nye og mere forretningsorienterede muligheder for EU-støtte til forskning og innovation i Horizon 2020. Kom og hør om mulighederne for din virksomhed, når Dansk Industri og Styrelsen for Forskning og Innovation holder seminar den 8. juni i København.

Informationsmøde i Fredericia om nano-temaet i FP7

Hør om muligheder for finansiering og om sommerens opslag. Styrelsen for Forskning og Innovation og Branchesamarbejdet mellem IAK, PA og Metal- og Maskinindustrien inviterer til gratis informationsmøde den 12. juni i Fredericia om Nanovidenskab, -teknologi, materialer og nye produktionsteknologier.

Kursus: Den professionelle koordinator i FP7

En koordinator i et internationalt FP7-projekt er lidt af en multikunstner. Opgaverne spænder fra strategi over interkulturel kommunikation til projektstyring og regnskabsforståelse. Dette kursus giver dig redskaberne til at løfte koordinatorrollen. Kurset holdes den 14. juni 2012 i København.

Informationsmøde på DTU om Det Europæiske Forskningsråd (ERC) og IDEAS-programmet

EuroCenter afholder tirsdag den 19. juni 2012 i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet et informationsmøde om mulighederne for EU-tilskud fra ERC. Mødet har særlig fokus på på Starting Grants, som er individuelle stipendier til lovende forskere i verdensklasse. Det er gratis at deltage.

Informationsmøde om Energitemaet under FP7

Kom og få tidlig information om sommerens opslag. EuroCenter under Styrelsen for Forskning og Innovation indbyder i samarbejde med Innovationsnetværket VE-Net til informationsmøde om Energitemaet under FP7 onsdag den 20. juni 2012 kl. 12:00-15:00.

Informationsmøde i København om nano-temaet i FP7

Hør om muligheder for finansiering og om sommerens opslag. Styrelsen for Forskning og Innovation og Branchesamarbejdet mellem IAK, PA og Metal- og Maskinindustrien inviterer til gratis informationsmøde den 25. juni i København om Nanovidenskab, -teknologi, materialer og nye produktionsteknologier.

Kursus: Bliv en haj til budgetter og regnskaber i FP7

Giver ord som non-eligible cost, transitional flat rate og time-sheets dig sved på panden? Få styr på begreberne i et FP7-budget og -regnskab og lær at bruge dem i praksis. Kurset holdes den 23. august 2012 i København.

Kursus: Den gode ansøgning til FP7

Skriv en god ansøgning og få del i EU-milliarderne til forskning og udvikling. Lær af andres ansøgninger, forstå EU’s "karakterskala" og brug din viden i den næste ansøgning, så den bliver knivskarp. Kurset holdes den 4. september 2012 i Aarhus.

Kursus: Lær at forhandle og administrere en FP7-kontrakt (engelsk)

Formålet med kurset er at lære forskere og administratorer, hvordan man forhandler og administrerer kontrakter i EU's 7. rammeprogram. Kurset holdes på engelsk og finder sted den 13. september 2012 i København.

Kursus: Bliv dus med Marie Curie

FP7-programmet PEOPLE sender årligt mange forskere på kryds og tværs over grænserne i Europa. Administrativt er det noget af det enkleste i FP7, men man skal have gjort sit hjemmearbejde. Kurset hjælper dig med at få styr på lektierne! Kurset holdes den 20. september 2012 i København.

Kursus: Lær at gå på line mellem publicering og patenter

Forskere vil typisk publicere deres resultater hurtigt, mens virksomheder ofte vil beskytte forretningshemmeligheder. Få styr på, hvilke redskaber der kan hjælpe dig til at håndtere denne interessemodsætning, og hvilke krav der bliver stillet i EU. Kurset holdes den 25. september 2012 i København.

Kursus: Den gode ansøgning til FP7

Skriv en god ansøgning og få del i EU-milliarderne til forskning og udvikling. Lær af andres ansøgninger, forstå EU’s "karakterskala" og brug din viden i den næste ansøgning, så den bliver knivskarp. Kurset holdes den 4. oktober 2012 i København.

Kursus: Bliv en haj til budgetter og regnskaber i FP7

Giver ord som non-eligible cost, transitional flat rate og time-sheets dig sved på panden? Få styr på begreberne i et FP7-budget og -regnskab og lær at bruge dem i praksis. Kurset holdes den 11. oktober 2012 i København.

Viser 1 - 20 af 22 Poster per side: 10 20 30 Alle