Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Primær målgruppe

Den primære målgruppe - de forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV’er) fra de 33 medlemslande - skal være konsortiets hovedansøger og varetage mindst 50 pct. af projektet. Læs her om EUs gældende definition af en SMV samt om særlige regler for virksomheder indenfor primærerhverv.

Primær målgruppe – de mindre og de knapt så store: SMVerne…

Eurostars-programmet støtter projektansøgere fra de 33 Eurostars-lande gennem medfinansiering af forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter, der gennemføres af tværnationale konsortier ledet af forskningsintensive SMV’er. Da den primære målgruppe er forskningsintensive SMV’er fra de 33 medlemslande, skal en forskningsintensiv SMV være hovedansøger, og de forskningsintensive SMV’er, der deltager i projektet, skal mindst varetage 50 pct. af projektet. Universiteter, videninstitutioner og store virksomheder kan også deltage, men deres andel må ikke udgøre over 50 pct. af et projekts samlede aktiviteter.

Snak mellem personerFoto fra kick-off møde mellem parterne i SESS-projektet, januar 2009 i Risø. Foto: Lars Christensen.

Hvad er en SMV i et Eurostars-projekt?

En forskningsintensiv SMV (små og mellemstore virksomheder) er defineret som en SMV, der anvender mindst 10 pct. af sin omsætning på forskning og udvikling (FoU), og hvor mindst 10 pct. af de ansatte er beskæftigede med FoU-aktiviteter.

SMV’er følger EU’s SMV-definition, dvs. der må højst være 250 ansatte i virksomheden, og den må ikke have en omsætning, der overstiger 43 mio. Euro, hvilket svarer til ca. 322 mio. kr. Der gælder særlige regler for SMV’er, der indgår i koncernfællesskaber. 

For at sikre størst mulig nytteeffekt af Eurostars-bevillingen forudsættes det, at de deltagende danske SMV’er på ansøgningstidspunktet opfylder kravet om at:

  • være en forsknings-intensiv SMV
  • de har mindst to fuldtidsansatte 
  • det kan dokumenteres, at de har ressourcer – videnmæssigt såvel som økonomisk - til at gennemføre deres del af Eurostars-projektet 
  • timeforbruget for at udarbejde forprojektansøgningen står i et rimeligt forhold til en normal arbejdsuge, til antallet af ansatte i virksomheden samt til tiden hvor den endelige ansøgning skal indleveres.

Særlige regler for virksomheder indenfor primærerhverv

Jf. Kommissionens forordning nr. 800/2008 af 6. august 2008 art. 34 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedets generelle gruppefritagelsesordning, gælder der særlige regler for virksomheder inden for primærerhverv såsom landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug i relation til, hvorvidt virksomheden kan deltage i Eurostars-projekter.

Hvis du er interesseret i mere information omkring søgemulighederne og andre praktiske råd, da gå til siden:

 

logoer

Kontakt

Jens Peter Vittrup
Specialkonsu­lent
Telefon: +45 7231 8251
E-mail: