Hvorfor skal min virksomhed søge?
3 gode grunde til at søge et Eurostars-projekt
1. Tilskud til videreudvikling af produkter og services.
Der er afsat 4 mio. kr. til danske Eurostars-projekter i 2011. Har din virksomhed et af de 20-25 bedste Eurostars-projekter med dansk deltagelse, kan et tilskud på maksimalt 300,000 euro (2,25 mio. kr.) pr. projekt opnås. Et projekt-samarbejde i Eurostars giver jeres virksomhed bedre mulighed for at finansiere videreudvikling af jeres produkter, end I typisk ville have på egen hånd. Læs mere om tilskuds-satser her.
2. Tilgang til EU's fremmeste forskning i jeres produktudvikling.
Med støtte via Eurostars-programmet bliver det lettere at finde en relevant og kompetent samarbejdspartner i internationalt regi. Via et styrket samarbejde med andre europæiske virksomheder og forskningsinstitutioner kan jeres virksomhed indhente viden og erfaringer, der kan benyttes i jeres produktudvikling.
Læs om andre danske virksomheders erfaringer og resultater med Eurostars her.
3. Springbræt til et større marked for jeres produkter og services.
Senest 2 år efter endt Eurostars-projekt skal produktet være på markedet. Samarbejdet med andre europæiske virksomheder kan åbne for et større marked for produktet og jeres virksomhed i øvrigt.




