Ambient Assisted Living - AAL
Ambient Assisted Living (AAL-programmet) støtter udviklingen i øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi med fokus på at øge livskvaliteten for ældre.
Universiteter og andre offentlige videninstitutioner, fx GTS-institutter og offentlige brugerorganisationer (tilskud på 75% af godkendte udgifter).
Små og mellemstore virksomheder og private brugerorganisationer (tilskud på 50% af godkendte udgifter).
I 2012-opslaget er temaet IKT-baserede projekter, der har til formål at udvikle løsninger inden for ”Home care”. Læs mere om opslaget på AAL programmets hjemmeside www.aal-europe.eu/
Ansøgninger skal indsendes via det elektroniske ansøgningssystem på www.aal-europe.eu/ Fristen for at indsende ansøgninger er den 31. maj 2012 klokken 17.00.
Der afholdtes informationsdag i Bruxelles den 13. marts 2012.
Der afholdtes et dansk informationsmøde den 28. marts 2012 hos DELTA i Hørsholm. Se slides fra dagen her:
Hvad kan du søge støtte til?
AAL-programmet lægger vægt på innovation, praktisk anvendelighed og involvering af brugere, interessenter og virksomheder.
Perspektivet for kommercialisering skal være senest 2-3 år efter projektets afslutning. Et projekt kan vare 1 til 3 år.
Det maksimale AAL-tilskud per projekt er 3 millioner euro inklusive EU-tilskud. Det maksimale tilskud til alle danske deltagere i et projekt vil være 450.000 euro, inklusive EU-bidrag, hvilket svarer til et maksimalt tilskud til dansk deltagelse per projekt på 3.375.000 kr.
Hvordan søger jeg?
Ansøgninger indsendes af projektets koordinator og skal have 3-10 partnere fra mindst tre AAL-deltagerlande. Bemærk, at det er en betingelse for tilskud til dansk deltagelse, at der deltager mindst én dansk lille eller mellemstor virksomhed (SMV) i projektet.
Der gennemføres normalt én tematisk afgrænset indkaldelse af projektansøgninger om året.
Ansøgninger sendes til AAL-sekretariatet i Bruxelles.




