Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Brugerdrevet Sundhedsinnovation

Rådet for Teknologi og Innovation

Budget: 21,6 mio. kr.
Tilsagn fra RTI: 8,5 mio. kr.

It skal forbedre ældres livskvalitet. Derfor går forskere, virksomheder og brugere sammen om at udvikle nye it-baserede sundheds-services til en aldrende befolkning.

Konsortiet bag Brugerdrevet Sundhedsinnovation ønsker at udvikle en åben IT-infrastruktur og en række sundhedsydelser, der kan lette kommunikationen mellem de ældre, pårørende og sundhedspersonale, som fx læge og hjemmesygeplejerske. Løsningerne skal give de ældre et bedre indblik i eget helbred og muligheder for en mere aktiv rolle i egen behandling samtidig med at kommunikationen og kvaliteten af behandlingen øges. De nye serviceydelser skal udvikles i tæt samarbejde med de ældre og projektet vil udvikle prototyper for services, som afprøves i deltagernes eget hjem.

Et af de områder konsortiet vil fokusere på er it, der hjælper de ældre med at tage vare på egen sundhed. Konsortiet vil blandt andet udvikle ”den personlige sundhedsjournal”, hvor man kan sammensætte journalen som man vil, så den både rummer oplysninger, man selv lægger i den plus data fra f.eks. fysioterapeut og læge.

I en anden del af projektet udvikles løsninger, der anvender den tekniske infrastruktur i brugerens hjem på nye måder. Fx kan en tyverialarm med bevægelsessensor skifte funktion. Når man er hjemme kan sensoren udløse en alarm i tilfælde af, at man falder.    

Konsortiets deltagere
Virksomheder:

WM-data, G4S Security Services og KIRK telecom.

Forskningsinstitutioner:
Aarhus Universitet (Datalogisk Institut, Institut for Informations- og Medievidenskab og Forskningsenheden for Almen Praksis) og Københavns Universitet (Institut for Sundhedsvidenskab).

Teknologiske serviceparter:
Alexandra Instituttet

Øvrige:
Ældre Sagen, Århus Kommune og Region Midtjylland

Kontaktperson:
Professor Morten Kyng, Aarhus Universitet, Telefon: 2026 9911, E-mail:

En række workshops udstyrer ældre med iPads i deres hjem. De skal være med til at teste og udvikle en fremtidig kommunikationsplatform ’C-HUB’ i samarbejde med private og offentlige virksomheder.