Risiko ved udsættelse for ikke-ioniserende stråling ved mobiltelefoni er størst for væv tæt på mobiltelefonen. Virkninger af ikke-ioniserende stråling på hjernen er derfor meget relevant, og har også har været i fokus i tidligere og igangværende epidemiologiske undersøgelser.
Hidtidige eksperimentelle undersøgelser har anvendt en lang række celledyrknings- og dyremodeller. Resultaterne heraf har ikke været entydige, anvendte stråleopsætninger og –doser forskellige. Virkninger på den udviklinde hjerne har ikke været systematisk inddraget, og ingen har anvendt humant hjernevæv.
Dette projekt anvender et design med blindet og kontrolleret udsættelse for non-ioniserende stråling relevant for mobiltelefoni med det formål at observere mulige effekter på modent hjernevæv og hjernevæv under udvikling.
Der anvendes hjernevæv fra rotter, transgene mus og mennesker. Vi fokuserer på hippocampus-området og den overliggende del af hjernebarken (neocortex).
Intakte hippocampale nerveceller er af afgørende betydning for hukommelse og indlæring. Hippocampus er samtidig et primært mål for en række demenssygdomme, og i hippocampus fortsætter dannelsen af nye nerveceller ind i voksenlivert. Da hippocampus er placeret i hjernens tindingelap inde bag øret, er den et oplagt mål for en mulig effekt af non-ioniserende stråling fra mobiltelefoner.
Skivekulturer af hjernevæv, hvor nervecellerne i de dyrkede hjeneskiver bevarer en normal indbyrdes placering og normale funktioner som i hjernen, vil blive udsat for enten 900 MHz, 1800 MHz eller 2000 MHz-stråling i et design, der både vil kunne simulere tale i mobiltelefon (varierende eksponering over tid) samt en mere kontinuerlig og lav eksponering svarende til stråling fra master.
Forskningsgruppen er tværfagligt sammensat, hvor udenlandske eksperter inden for eksponering med non-ioniserende stråling arbejder sammen med erfarne danske neurobiologer, så velvaliderede resultater kan forventes.
