Ny Videnkupon
Nye veje til viden og vækst - P.T. lukket for nye ansøgninger.
Ny Videnkupon
Ny Videnkupon er et tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder uden, eller med begrænsede efaringer fra samarbejde med videninstitutioner. Ny Videnkupon kan støtte virksomhedernes køb af viden eller egentlig forskning i forbindelse med forsknings- og innovationssamarbejder mellem henholdsvis små og mellemstore virksomheder, og videninstitutioner.
Videnkuponen skal fremme samarbejdet mellem SMV’ere og videninstitutioner med henblik på at øge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne i de små og mellemstore virksomheder.
Samtidig er kuponerne med til at sikre en større kommerciel udnyttelse af den offentlige forskning og øge videninstitutionernes opmærksomhed på SMV’ernes videnbehov.
Baggrund for Ny Videnkupon
Rådet for Teknologi og Innovation besluttede i december 2009 at sammenlægge videnkupon og forskningskupon til ét samlet tilbud til virksomhederne om støtte til videnopbygning og forskningssamarbejde. Dette tilbud er Ny Videnkupon.
I forbindelse med sammenlægningen er der foretaget justeringer af retningslinjerne i forhold til dét, der kendes fra de tidligere tilbud. Retningslinjerne for Ny Videnkupon kan ses er:
Statusorientering
Opgørelsen over ansøgninger om videnkuponer er nu færdig. Status er, at 2010-bevillingen på 25 mio. kr. er opbrugt. Der er givet tilsagn til 183 projekter ud af 286 ansøgninger.
Eftersom virkemidlet videnkupon er meget eftertragtet, vil Rådet for Teknologi og Innovation gennemgå mulighederne for at finde midler til videnkupon fra andre af rådets innovationspolitiske virkemidler. Vi forventer at vende tilbage med mere information den 15. september 2010.
Ved spørgsmål angående Ny Videnkupon ring til telefon nr. 3544 6372. Der er telefon tid alle hverdage mellem kl. 8.30 – 11.30.




