Videre til indhold | Videre til menunavigation

Efterårsopslag 2010 - Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation

Information om støttemuligheder og formkrav gældende for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2010. Hovedansøgningsfrist: 2. september 2010 kl. 22:00. Der er løbende ansøgningsfrist på ansøgning af midler til 'Forberedelse af internationale ansøgninger (START)'.

Det Frie Forskningsråd (DFF) støtter forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. DFF består af en bestyrelse og 5 faglige forskningsråd, hvoraf Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK) er det ene. DFF har 2 årlige opslag, som består af 5 parallelle opslag fra de respektive faglige forskningsråd.

Sapere Aude DFF-Ung Eliteforsker kan nu søges mere end én gang

Det Frie Forskningsråds nye karriereprogram Sapere Aude kunne første gang søges dette forår. Nu åbnes trin 1, DFF-Ung Eliteforsker, så du kan søge mere end én gang i din karriere.
 
- Sapere Aude giver dansk forskning nye muligheder ved at fokusere på de største talenter og deres udvikling i internationalt samspil. Vi har fjernet den tidligere begrænsning, som kun tillod, at man søgte DFF-Ung Eliteforsker én gang. Nu åbner vi trin 1, så det kan søges frit, siger Jens Christian Djurhuus, bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd.

Bemærk at opslaget er opdateret 1. juli 2010 med retningslinjer for beregning af overhead og vejledning til udfyldelse af detaljeret budget. Budgetskabelonerne er opdateret i henhold til retningslinjerne.

Ansøg via e-ansøgningssystemet

Opslaget kan udelukkende søges elektronisk via Forsknings- og Innovationsstyrelsen e-ansøgningssystem.