Opslag: Videnskabsministeriets EliteForsk-rejsestipendier
Ansøgningsfrist: tirsdag den 1. september 2009 kl. 15.00
Inden for initiativet EliteForsk indkaldes der hermed forslag til 16 EliteForsk-rejsestipendier til de allerdygtigste og mest talentfulde ph.d.-studerende indskrevet på danske institutioner. Stipendierne udgør 300.000 kr., der skal anvendes til et studieophold ved et af de allerbedste internationale forskningsmiljøer.




