KVUG er rådgivende organ for den danske videnskabsminister og det grønlandske landsstyremedlem for forskning i spørgsmål vedrørende dansk-grønlandsk forskningssamarbejde. KVUG har følgende sideordnede hovedfunktioner: En initiativ- og en fondsfunktion samt en rådgivningsfunktion.
1. Initiativ- og fondsfunktionen: KVUG skal
- Yde støtte til forskningsprojekter af særlig dansk-grønlandsk relevans og til forskellige former for forskningssamarbejde, herunder til rekruttering af grønlandske forskere og forskeraspiranter samt til konsolidering af forskningskvalitet på højt niveau inden for området
- Have ansvar for udarbejdelse af fælles dansk-grønlandske strategier inden for polarforskningen
- Sikre, at udpegningen af dansk-grønlandsk repræsentation i internationale organisationer inden for polarforskning sker på relevant fagligt niveau, samt foretage koordinering heraf
- Bidrage til rekruttering af grønlandske forskere og forskeraspiranter
- Bidrage til vidensoverførsel og -opbygning mellem danske og grønlandske forskningsinstitutioner
- Evaluere kvaliteten af det dansk-grønlandske forskningssamarbejde med passende mellemrum
- Fremme og styrke forskningsinformation og -formidling inden for polarforskning såvel internationalt som nationalt.
2. Rådgivningsfunktionen: KVUG skal
- Være den centrale høringspartner for det øvrige rådgivende systems målsætninger inden for polarforskningen
- Rådgive om det dansk-grønlandske samarbejde om forskeruddannelse
- Rådgive de statslige forskningsråd i forbindelse med forskningsprojekter i Grønland, der deltager i konkurrence om støtte i det danske forskningsbevillingssystem
- Rådgive om sikring af kontinuiteten i det dansk-grønlandske forskningssamarbejde
- Rådgive om andre emner med relation til det dansk-grønlandske forskningssamarbejde.
Sammensætning
§2
KVUG sammensættes af en formand, en næstformand, ti medlemmer og suppleanter for disse. Formanden og næstformanden udpeges af den danske videnskabsminister og det grønlandske lands-styremedlem for forskning i forening. Formanden og næstformanden er skiftevis grønlandsk og dansk. Det land, som ikke har udpeget formanden, udpeger næstformanden.
stk. 2. KVUG sammensættes af medlemmer og suppleanter udpeget i fællesskab af henholdsvis den danske videnskabsminister (fem medlemmer og suppleanter) og det grønlandske landsstyremedlem ansvarlig for forskning (fem medlemmer og suppleanter) og efter samråd med den i forvejen udpe¬gede formand og næstformand.
stk. 3. Medlemmerne og suppleanterne findes ved, at der bredt indkaldes forslag fra de relevante ak¬tører på området. Medlemmerne og suppleanterne skal have forskningsfaglig indsigt og have kend¬skab til grønlandske forhold. Mere end halvdelen af medlemmerne skal derudover være aner-kendte forskere på internationalt niveau.
stk. 4. Medlemmerne og deres suppleanter udpeges for 4 år ad gangen, højest to gange i træk.
stk. 5. Udtræder et medlem af KVUG i en beskikkelsesperiode, indtræder suppleanten for den re-ste¬rende del af perioden.
stk. 6. Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Landsstyreområdet for forskning kan hver udpege en observatør til kommissionens møder.
Sekretariat
§3
Sekretariatsbetjeningen af kommissionen varetages af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
stk. 2. Forsknings- og Innovationsstyrelsen skal bidrage til, at de i § 1 nævnte opgaver kan udføres, og at der finder en økonomisk styring af arbejdet sted. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har le-galitetskontrollen med anvendelsen af den danske finanslovsbevilling. Forsknings- og Innovations-styrelsen er budgetansvarlig over for videnskabsministeren i forhold til den danske finanslovsbevil-ling og skal én gang årligt aflægge regnskab vedrørende den danske finanslovsbevilling. Regnskabet sendes til videnskabsministeren og det grønlandske landssty¬remedlem for forskning med kopi til Rigsrevisionen.
Afholdelse af møder
§4
KVUG afholder mindst to møder om året. Møderne er ikke offentlige. KVUG fastlægger bestem¬melser om mødernes afholdelse i en forretningsorden.
stk.2. Indkaldelse med dagsorden udsendes af sekretariatet til KVUGs medlemmer, suppleanter og observatører senest 3 uger før mødets afholdelse. Hvis særlige grunde gør det påkrævet, kan ind-kal¬delse ske med kortere varsel. Møde kan afholdes, når to medlemmer af kommissionen fremsæt-ter begrundet skriftligt ønske herom til formanden.
stk.3. Formanden, og i dennes fravær næstformanden, leder KVUGs møder. Er et medlem forhin-dret i at deltage i et møde i kommissionen, må afbud meddeles formanden og sekretariatet inden mødets afholdelse. Suppleanten indkaldes til mødet, når et medlem har meldt afbud.
stk. 4. Sekretariatet sørger for, at der bliver skrevet beslutningsreferat af møderne. Referatet sendes til med¬lemmerne, suppleanterne og observatørerne umiddelbart efter mødet og til Ministeriet for Videnskabs, Teknologi og Udvikling og Landsstyreområdet for forskning til orientering. Beslut-ningsreferatet godkendes på KVUGs efterfølgende møde.
Afstemning
§5
KVUG er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og mindst 6 af de øvrige medlem¬mer er til stede, og hvert land er repræsenteret med mindst to medlemmer. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er for¬mandens stemme afgørende.
stk. 2. Er et spørgsmål så hastende, at dets behandling efter formandens vurdering ikke uden væ-sent¬lig ulempe kan ud¬sættes til KVUG kan samles, kan beslutning træffes ved skriftlig votering blandt KVUGs medlemmer.
Habilitet
§6
Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en ansøgning, som vedrører vedkommende, eller hvor vedkommende har personlig interesse.
stk. 2. Et medlem kan ikke deltage i behandlingen eller afgørelsen af en ansøgning, som vedrører en forskningsgruppe, som vedkommende er medlem af eller vejleder for.
stk. 3. Et medlem skal underrette sekretariatet, når der foreligger forhold, der kan give an¬led¬ning til tvivl om dets habilitet. Medlemmet skal så vidt muligt give sekretariatet meddelelse om sådanne for¬hold inden mødets afholdelse. KVUG afgør herefter, hvorvidt det pågældende medlem skal vige sæ¬det under sagens behandling.
stk. 4. KVUG træffer beslutning om habilitet, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
stk.5. I de i stk. 1 og stk. 2 nævnte tilfælde er KVUG beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de øvrige medlemmer deltager i behandlingen af ansøgningen.
Forretningsudvalg.
§7
Formandskabet – det vil sige formanden og næstformanden i forening – kan varetage forberedelse af sager til forelæggelse for KVUG. Kommissionen kan bemyndige formandskabet til at træffe af-gø¬relse i nærmere bestemte sager.
Formandskabet orienterer kommissionen om sine afgørelser, blandt andet via et fast dagsordens¬punkt til kommissionens møder.
Andre udvalg
§8
KVUG kan nedsætte udvalg til varetagelse af særlige opgaver. Andre end kommissionsmedlemmer kan anmodes om at indtræde i sådanne udvalg.
stk. 2. Forud for nedsættelse af udvalg træffer kommissionen afgørelse om udvalgets kommissori-um og størrelse, samt om hvorledes indkaldelse til første møde skal finde sted, herunder eventuel frist for berammelse af dette møde.
stk. 3. Udvalget skal – medmindre andet bestemmes af kommissionen – selv vælge sin formand og afgive skriftlig beretning.
stk. 4. Ad hoc-udvalg betragtes som opløst, når kommissoriet er opfyldt. Faste udvalg opløses ved kommissionsbeslutning.
Overtagelse af rettigheder og forpligtelser samt ikrafttræden
§9
KVUG overtager rettigheder og forpligtelser fra den tidligere
Kommission for Videnskabelige Un¬dersøgelser i Grønland.
Vedtægterne træder i kraft, når de er underskrevet af KVUGs formand og
godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og
Grønlands Hjemmestyre. Ved disse vedtægters ikraft-træden, ophæves de
tidligere vedtægter af 4. juli 2000, samt forretningsor¬denen for
Kommissionen for Videnskabelige undersøgelser i Grønland af 6. november
1990.
København / 2008
Minik T. Rosing
Formand for KVUG
Godkendelsespåtegninger:
København, den / 2008 og Nuuk, den / 2008
Helge Sander
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling
Tommy Marø
Grønlands Landsstyre




