Referat af det 2. møde i FACIT-udvalget
Onsdag den 10. februar 2010
Deltagere:
Peter Olesen (formand), Peder Andersen (næstformand), Kim Guldstrand Larsen, Ulla Wewer, Esther Fihl, Per Michael Johansen, Kirsten Drotner, Thomas Sinkjær
Fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Hanne Haarup Thomsen, Grete M. Kladakis, Thomas Alslev Christensen, Mette Bjerge, Lisbet Elming (ref) Inge mærkedahl deltog i mødet fra punkt 5 og Annette Borchenius fra punkt 8.
Afbud:
Mikael Sloth og Lars Mikkelgaard-Jensen
___________________________________________________________
FACIT-udvalgets 2. møde den 10. februar 2010
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referat af mødet den 30. september 2010
Referatet blev godkendt.
Det blev aftalt at undersøge, om det næste møde, der er planlagt til den 18. juni 2010 kl. 10.00 – 12.00, kan lægges på et andet tidspunkt. Det blev også aftalt, at møde skal være på 2,5 timer.
3. Forslag til forretningsorden for udvalget
Det blev aftalt, at styrelsen endnu en gang undersøger, om Højteknologifonden ønsker at være medlem af udvalget. Hvis det ikke er tilfældet, skal de ikke næv-nes i forretningsordenen.
Der kan afholdes ekstraordinære møder, når mindst ét af de deltagende råd/fonde fremsætter begrundet ønske herom (to ændres til ét).
Det blev også aftalt, at det i forretningsordenens beskrivelse af udvalgets opgaver og kompetencer tydeliggøres, at udvalget selv har mulighed for at tage initiativer på områder, der falder inden for det overordnede opgavefelt. Et revideret forslag til forretningsorden sendes ud til skriftlig godkendelse hos medlemmerne.
4. Beslutning og proces for udarbejdelse af ”Strategi for rådenes internatio-nale arbejde”
Udvalget drøftede såvel form som indhold af strategien. Der var enighed om, at den skal ligge klar hurtigst muligt i løbet af foråret, så den kan godkendes på det næste planlagte møde i juni – og gerne tidligere, således at den fx kan være input til forskellige politiske drøftelser blandt andet i Vækstforum. Kommentarerne fra de enkelte råd skal foreligge senest 15. maj, og herefter drøfter formandskabet udformningen af det udkast, der udsendes til udvalget.
Der var enighed om, at der i højere grad er behov for fokus i strategien omkring muligheder, behov, vilkår og midler.
Med hensyn til indhold af strategien var der enighed om, at det overordnede mål er, at Danmark skal være et af verdens førende lande for internationalisering af egen forskning og innovation, og at det er de fire angive behov/indsatsområder, der skal medvirke til opfyldelsen af målet.
Der blev efterlyst kvantitative mål for at nå hvert af de fire behov/indsats-områder.
Der må gerne i indledningen være en kort beskrivelse eller henvisning til ud-gangspunktet for styrkelse af internationaliseringen.
Der var enighed om at det skal tydeliggøres, at behovet ”Fælles programmer og projekter”, er et behov for styrket økonomisk deltagelse, fx ved i endnu højere grad at udnytte 20 procents reglen.
I forhold til det andet behov om at det skal være attraktivt for de udenlandske forskere at deltage i danske forskningsaktiviteter skal det tilføjes, at det er de bedste udenlandske forskere.
I forhold til adgangen til infrastruktur skal det også fremgå, at udenlandske for-skere skal have adgang til dansk infrastruktur og data.
Udvalget drøftede forskellige konkrete indsatsområder. Som eksempel blev nævnt støtte til ”lobbyisme”/påvirkning af forarbejdet til FP8, større opmærk-somhed om virksomhedernes forskningsbehov og muligheder for samarbejder uden for EU-regi, herunder navnlig nordiske samarbejder.
Udvalget drøftede også, at man gerne vil samarbejde med andre om at sikre størst mulig dansk indflydelse, fx ved at samarbejde med interesseorganisationer, uni-versiteter mv.
Peter Olesen konkluderede på drøftelserne, at strategien gennemskrives med ud-gangspunkt i de fremkomne bemærkninger og den overordnede beskrivelse af mål og behov/indsatsområder, jf. figuren i det udsendte udkast. For hvert be-hov/indsatsområde angives mere præcise mål. Formand og næstformand står for udarbejdelsen af et nyt forslag.
Der stiles mod en kort version, der trykkes på papir. En elektronisk version sup-pleres med cases. Strategien skal oversættes til engelsk. Den færdige strategi sen-des blandt andet til VTU/departementet og til videnskabsudvalget.
5. Arbejdsprogram
Der var udsendt forslag til emner til en arbejdsplan for 2010 og 2011. Forslaget var baseret på drøftelser fra udvalgets første møde den 30. november 2009.
Der var enighed om, at arbejdsplanen skal afspejle prioriteringerne i strategien, men at udvalget ikke skal ”ligge stille”, indtil strategien har fundet sin endelige form.
I den forbindelse nævnte Thomas Alslev Christensen, at Videnskabsministeri-et/departementet er ved at udarbejde en ny international strategi. Arbejdet ud-springer af et ønske fra Videnskabsudvalget. Der var enighed om, at FACIT- udvalgets strategi kan supplere ministeriets, og at det vil være optimalt, hvis FA-CIT-strategien kan være klar så hurtigt, at den kan sendes som indspil til depar-tementets arbejde med ministeriets internationale strategi. Udvalget udtrykte også et ønske om at blive hørt i forbindelse med arbejdet med ministeriets strategi.
Udvalget drøftede også, hvorledes det kan bidrage til, at forskningens resultater når bredt ud i virksomheder og samfundet generelt og styrker opbygningen af vi-densamfundet – et mål der er bredere end ”blot” en styrket relation mellem forskning og innovation.
Et andet emne var muligheden for at påvirke indholdet af FP8, en proces som al-lerede er i gang, og som forventes at kulminere under Danmarks EU-formandskab i foråret 2012. I den forbindelse drøftedes, hvilke emner Danmark bør forsøge at få indarbejdet i FP8. Her blev nævnt, at den danske model med bredt samarbejde mellem forskning og innovation og mellem offentlig og privat forskning bør forsøges fremmet som en effektiv vej til opbygning af vidensam-fundet.
Udvalget besluttede, at formanden sender et brev til FI/VTU og gør opmærksom på, at udvalget meget gerne vil bidrage til fastlæggelse af dansk strategi i forhold til FP8.
Udvalget drøftede blandt andet muligheden for at præge indholdet af den konfe-rence, der traditionelt afholdes om IKT. Udvalget drøftede også, at man gerne vil bidrage til en formandsskabskonference om forskning.
Inge Mærkedahl nævnte, at evalueringen af deltagelsen i FP7 vil være færdig i efteråret og kan være grundlag for den fremadrettede strategi. Inge Mærkedahl nævnte også mobilitet og en styrkelse af ERC som mulige centrale emner under det danske formandskab.
Peter Olesen konkluderede, at FP8, det danske formandskab, infrastruktur og ko-ordinerende opgaver som følge af den forventede nedlæggelse af KUF alle var vigtige at få taget hurtigt fat på.
6. Internationale kontingenter
Punktet blev udsat til næste møde.
7. Status for dansk deltagelse i EU’s fællesskabsinstrumenter
Peter Olesen fandt, at den udarbejdede rapport var velskrevet og gav en god og kortfattet beskrivelse af de forskellige instrumenter. Han spurgte udvalget, om in-strumenterne dækker de danske deltageres behov, eller om der er noget, der fal-der mellem stolene.
Udvalget drøftede, om der var behov for at beskrive andre initiativer, fx andre EU-initiativer som ARTEMIS og EUROSTARS eller initiativer inden for det nordiske samarbejde.
Der var et ønske om, at der i præamblen blev nævnt, at EU-indsatsen kan ses i ly-set af lignende koordinering i forhold til de nordiske lande.
Inge Mærkedahl sagde, at der naturligvis er mulighed for at udvide kortlægnin-gen af dansk deltagelse i internationale samarbejder, hvis udvalget finder, der er behov for det.
Peter Olesen foreslog, at de enkelte råd kan lave en kortfattet SWOT for hvert at instrumenterne. Denne analyse kan danne grundlag for drøftelse af en arbejdsde-ling mellem udvalgets råd/fonde.
Der var enighed om, at det var en god procedure.
8. Ny, samlet FP7 støtteordning
Annette Borchenius gennemgik oplægget, der foreslår, at fire mindre ordninger slås sammen til én. Den nye ordning skal dække de samme aktiviteter som de nu-værende fire ordninger, og sammenlægningen indebærer, at der sker en harmoni-sering af reglerne for de forskellige ordninger, for eksempel med hensyn til mål-gruppe, ansøgningsfrister og regelsæt i øvrigt. Det er også tanken, at sagsbehand-lingen forenkles og harmoniseres. Det er hensigten, at sager, der kræver en forsk-ningsmæssig bedømmelse, vurderes af det relevante råd, mens øvrige ansøgnin-ger behandles af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der vil være mulighed for at prioritere særlige temaer.
Inge Mærkedahl foreslog, at det i forbindelse med indspil til arbejdet med finans-loven for 2011 anbefales, at puljerne for de nuværende fire ordninger slås sam-men til én pulje og at der foreslås en fortsat finansiering af netværksordningen, men i det fælles regi.
Udvalget støttede forslaget om at etablere én samlet ordning, samt at det foreslås i forbindelse med finansloven for 2011 at etablere én fælles pulje.
Det blev aftalt, at der til næste møde udarbejdes et notat om bevillingerne til den nye ordning over de kommende år samt et forslag til snitfladen mellem opdelin-gen af ansøgninger, der kræver en forskningsmæssig vurdering af rådene og an-søgninger, der kan vurderes administrativt af styrelsen.
9. Eventuelt
Det blev aftalt, at det skal søges at finde en anden dato for det kommende møde end den 18. juni 2010 samt at mødet forlænges til 2,5 timer, hvis muligt, og at der findes en dato for et møde i efteråret 2010.




