Forretningsorden
FACIT-udvalget – organisation og sammensætning.
FACIT-udvalget består af repræsentanter fra Det Frie Forskningsråd, Det Strate-giske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, Danmarks Grundforsk-ningsfond samt Højteknologifonden. Hvert af de nævnte råd og fonde kan udpege op til 3 repræsentanter.
Udvalget sekretariatsbetjenes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Medlemmer og formandskab af udvalget
Medlemmerne af udvalget udpeges af bestyrelserne for de deltagende parter.
Udvalgets medlemmer udpeges under hensyntagen til den samlede faglige dæk-ning. Alle medlemmer skal være rekrutteret fra de deltagende parters medlems-kreds og udtræder af udvalget, når deres medlemskab, at det råd/fond, de repræ-senterer, udløber. For de fonde, hvor direktøren har en forskningsfaglig bag-grund, kan denne indtræde på lige fod med de indvalgte medlemmer.
Udvalgets formand vælges blandt udvalgets medlemmer for en periode på et år. Udvalget kan vælge en næstformand.
Udvalgets opgaver og kompetencer
Udvalgets overordnede opgave er at sikre koordinering, samspil og en hensigts-mæssig arbejdsdeling om internationale aktiviteter mellem danske aktører inden for ekstern finansiering af forskning. På grundlag heraf skal udvalget styrke aktø-rernes muligheder for at tage nye initiativer og spille med, hvor dette vurderes at være vigtigt for dansk forskning.
Udvalget har til opgave at udarbejde overordnede kriterier for deltagelse i inter-nationalt samarbejde og for principper for prioritering, herunder bidrage til løs-ningsmodeller for hvilket råd/fond, der skal tage sig af initiativer, der befinder sig i snitfladerne mellem de forskellige aktører inden for ekstern forskningsfinansie-ring. Udvalget kan endvidere rådgive de deltagende råd og fonde i konkrete sager om prioritering, herunder i sager om dansk deltagelse i internationale aktiviteter, der har lang tidshorisont og et stort finansieringsbehov. Derudover kan udvalget på eget initiativ tage emner op, som det inden for de overordnede rammer finder relevante for at sikre et effektivt samarbejde mellem de deltagende råd og fonde om finansiering af internationale forskningsaktiviteter.
Udvalget udarbejder årligt et notat om sit arbejde.
Udvalget tager selv initiativ til en evaluering af sit virke i 2013.
Møder
Udvalget fastsætter selv sin mødestruktur. Det er besluttet, at der holdes to til tre årlige møder. Formanden leder møderne. Ekstraordinære møder kan afholdes på formandens foranledning, eller når mindst et af de deltagende råd/fonde fremsæt-ter begrundet ønske herom. Hvis der opstår behov for det, kan formand og næst-formand beslutte, at sager kan afgøres i skriftlig procedure
Dagsorden med bilag udsendes 5 arbejdsdage forud for et møde. Forberedelse af møder, herunder fastlæggelse af dagsorden, varetages af sekretariatet efter aftale med formanden og næstformanden.
Formanden kan, med mindre udvalgets flertal modsætter sig dette, indbyde andre end rådets medlemmer til at deltage i et møde.
Der udarbejdes et referat af udvalgets møder. Referaterne godkendes på et efter-følgende møde.
Fravær
Medlemmer skal så vidt muligt give besked til sekretariatet om fravær.
Habilitet
Udvalget følger i sin virksomhed de almindelige forvaltningsretlige principper om inhabilitet.
Udvalget afgør spørgsmålet om medlemmets inhabilitet. Det pågældende medlem deltager ikke i afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt det pågældende medlem er inhabilt.
Det skal fremgå af referatet, hvis spørgsmål om inhabilitet har været drøftet. Ud-valgets beslutning skal fremgå af referatet.
Et medlem, der er erklæret inhabil, må ikke deltage i drøftelsen af alle forhold i tilknytning til sagen, og skal forlade mødelokalet under behandling af sagen.
Tavshedspligt
Udvalgets medlemmer har tavshedspligt mht. oplysninger, de får kendskab til i deres egenskab af medlem af udvalget, når oplysningerne efter deres karakter er fortrolige, jf. forvaltningslovens regler.
Ikrafttræden
Forretningsordenen træder i kraft, når den er godkendt af udvalget.




