Ti skarpe om strategisk forskning

Hvorfor skal det offentlige give penge til strategisk forskning?
Løsningen af en lang række væsentlige samfundsudfordringer kræver forskningsbaseret viden. Det gælder fx udfordringen om at gøre Danmark til et fossilfrit samfund, forebyggelse og helbredelse af livsstilssygdomme, bæredygtig produktion af sunde kvalitetsfødevarer, bedre uddannelser, sammenhængskraft i samfundet, fremtidens produktionssystemer med styrket anvendelse af IKT og forståelsen af de økonomiske og finansielle markeder i en verden med mange regionale og kulturelle forskelle.  

Hvem bestemmer, hvad der skal forskes i?
Folketinget bestemmer overordnet, hvilke områder, der skal afsættes penge til. Det sker ud fra en politisk prioritering af områderne. Det kan fx være områder som energi, miljø, klima, kulturforståelse og uddannelse. Inden for disse overordnede rammer udbyder Det Strategiske Forskningsråd midlerne i åben konkurrence.

Hvem bestemmer, hvilke projekter der skal have bevilling?
Bevillingerne bliver givet til de forskere, der sammen med de relevante offentlige og private brugere kommer med de bedste projektforslag. Det Strategiske Forskningsråd har nedsat programkomiteer bestående af førende danske og internationale forskere til at vurdere projektforslagene. Programkomiteerne vurderer ansøgningerne ud fra de kriterier, der fremgår af opslagene og beslutter, hvem der skal have bevilling. Det overordnede kriterium er Det Strategiske Forskningsråds kvalitetsbegreb, der består af tre elementer, forskningshøjde, relevans og potentiel effekt. Der bliver ikke stillet krav om anvendelsen af en bestemt videnskabelig metode. Det er forskerne, der afgør hvilken videnskabelig metode, der er bedst i de konkrete tilfælde. Der er forskningsfrihed i Det Strategiske Forskningsråd.      

Hvad er særlig karakteristisk ved strategisk forskning?
Et af de væsentlige karakteristika er tværfaglighed. Strategisk forskning er problemorienteret forskning, og samfundsudfordringerne er ofte af en sådan kompleks karakter, at det gælder om at få alle relevante fagkompetencer involveret i løsningen af problemstillingerne. Det giver det bedste resultat. Det betyder, at læger, naturvidenskabsfolk og humanister fx kan samarbejde om løsning af problemstillinger om fedme. I andre tilfælde kan det fx være økonomer og antropologer, der samarbejder med ingeniører om at løse en problemstilling om klima.     

Et andet karakteristika er brugerinddragelsen. En forudsætning for at få en god løsning på udfordringerne er, at de relevante offentlige og/eller private brugere løbende aktivt involveres i forskningsaktiviteterne. Det betyder, at brugerne er med til at sikre relevansen af forskningen, samtidig med at de løbende kan få gavn af delresultaterne.        

Hvor hurtig kan udfordringerne løses?
Forskningsresultaterne kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det Strategiske Forskningsråd giver store og længerevarende bevillinger. Projektperioden er minimum på 3 år, men vil ofte være op til 7 år. Men både tværfaglighed og brugerinddragelse sikrer mere effektiv videndeling og mulighed for hurtigere omsætning af ny viden til løsningsmodeller. Strategisk forskning kan også have et endnu længere perspektiv. Fx kan rådet også støtte længevarende forsknings- og innovationsplatforme. Et eksempel kunne være den støtte, rådet har givet til udviklingen af den nanoteknologiske forskning i Danmark. 

Er strategisk forskning kun anvendelsesorienteret forskning?
Nej. Strategisk forskning kan både være anvendelsesorienteret forskning og grundlagsskabende forskning. Og grundforskning og forskeruddannelse udgør faktisk en meget stor del i vores projektportefølje.  En analyse har vist, at 70 procent af de forskere, der deltager i strategiske forskningsprojekter, mener deltagelsen styrker grundforskningen. Alle mener, deltagelsen styrker den anvendelsesorienterede forskning. 

Hvor stor en andel af de offentlige forskningsmidler råder Det Strategiske Forskningsråd over?
Det Strategiske Forskningsråd råder over ca. 1,1 mia. kr. af de offentlige midler til forskning. Universiteternes forskningsbevillinger er på ca. 7,4 mia. kr., og hertil kommer ca. 1,3 mia. kr. fra Det Frie Forskningsråd og ca. 400 mio. kr.  fra Grundforskningsfonden til grundforskning på universiteterne. Så det er stadig en alt for lille del af midlerne, der går til strategisk forskning.
 
Har strategisk forskning højt internationalt niveau?
Det Strategiske Forskningsråd prioriterer internationalt samarbejde højt, og vi bruger internationale eksperter både i vore programkomiteer og i eksterne ekspertpaneler. Jeg er glad for, at der i perioden 2007 til 2009 er sket en markant stigning i antallet af internationale partnere, der deltager aktivt i projekterne.      
 
Er strategisk forskning ikke forskning for erhvervslivet?
Nej strategisk forskning er prioriteret forskning for samfundet, men det er hensigten, at forskningsresultaterne enten direkte eller indirekte kan anvendes hos det offentlige eller private. Ny forskningsbaseret viden er nødvendig for at sætte turbo på den offentlige og private innovation, som skal skabe løsninger på de store udfordringer. Mere end halvdelen af bevillingerne fra Det Strategiske Forskningsråd anvendes til forskeruddannelse, dvs. ph.d. og post. doc. Nogle af forskerne får efterfølgende ansættelse i erhvervslivet og kan på den måde bidrage til virksomhedernes udvikling. Andre får ansættelse på universiteterne og bidrager på den måde til at styrke den forskningsbaserede undervisning og dermed til uddannelse af velkvalificerede kandidater.       

Kan alle få bevilling i Det Strategiske Forskningsråd?
Alle kan søge, og interessen for at få bevilling i Det Strategiske Forskningsråd er meget stor. Men det er kun omkring 15 % af ansøgningerne, der kan imødekommes med de midler, der er afsat. Det betyder desværre, at vi må afvise meget kvalificerede ansøgere.