Resume af filmen - ”Unge møder førende forskere inden for sundhedsforskning”

Den 25. marts 2010 fik elever fra en række af landets biotek gymnasier mulighed for at komme helt tæt på en håndfuld af Danmarks førende skikkelser inden for sundhedsforskning. Hjerneforsker Peter Lund Madsen gav i sin velkomsttale følgende begrundelse for, hvorfor flere unge bør vælge forskervejen.

Det er lige netop i forskningen og i opfindelserne, at de helt helt store afgørende forandringer sker. Så det er på mange måder noget af det aller, allervigtigste i hele verden, man kan foretage, når man forsker.

De kommer til at træffe nogle af de absolut bedste forskere inden for dansk sundhedsforskning.

Konferencens oplægsholdere var Overlæge Jan Erik Henriksen fra Syddansk Universitetshospital, professor og leder af Dansk Børneastma Center Hans Bisgaard, professor og kirurg Cody Bünger fra Aarhus Universitetshospital samt professor i Sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Jan Erik Henriksen fortalte i sit oplæg, om de alvorlige konsekvenser, sukkersyge havde for mennesker før opfindelsen af insulin.

Det er faktisk mindre end 100 år siden, at insulinen blev fundet via nogle forskellige hundeforsøg. Og hvis I kigger her, så kan I se, hvordan man så ud, når man fik insulinkrævende diabetes før insulinen blev opfundet. Den her unge knægt her, han var så heldig, at han fik sin diabetes i forbindelse med, at insulinen blev fundet, og han blev behandlet med insulinen, og han levede 13 år derefter, indtil han døde af en lungebetændelse. Førhen døde man i løbet af få uge til få måneder, hvis man fik diabetes. Det er en revolution inden for diabetes verdenen.

Astmaforsker Hans Bisgaard forklarede, hvilke egenskaber han kigger efter, når han udvælger nye forskeraspiranter.

Det er ikke nødvendigvis penalhus gymnasiasterne vi leder efter. Det er ikke nødvendigvis 12-tallerne. Det vi laver er på ingen vis atomfysik. Det kræver meget mere end 12-taller og skarpe matematiske vendinger oppe i hovedet. Det kræver personlighed og bredde og kulturer og empati og ufattelig mange andre egenskaber, som gør, at når jeg vælger ph.d. studerende og andre til at gå ind i forskning, så leder jeg ikke efter karaktererne, jeg ser aldrig på karakterbladet. Vi leder efter en personlighed, der er sympatisk og fokuseret og arbejdsom og engageret, og kan se, at det her er spændende, og at det er vigtigt. Og at det er vigtigt, at vi sørger for, at vi i morgen er dygtigere end vi var i dag. Hvis I kan finde det I jer selv, så skal I prøve. Det er et voldsomt, voldsomt privilegeret arbejde, jeg har.

I sin præsentation påpegede Cody Bünger blandt andet rygningens skadelige indvirkninger på ryggen.

Med hensyn til folkesygdommen at have ondt ryggen, jamen så er det 50% genetik og 50% social miljø, der er påvirkning. Sådan noget som rygning er jo enormt skadeligt også for ryggen, for båndskiverne, at bindevævet krakelerer fuldstændig og bliver ligeså rynket, som de koner der går rundt og ryger 40 smøger om dagen. Så det duer ikke.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen som til daglig beskæftiger sig med effektivisering af de danske hospitaler fortalte, hvor stor en rolle god logistik spiller for blandt andet kræftpatienter.

I dag der taler man jo meget, om det der hedder pakkeforløbene for kræftpatienter. Og det er jo fordi, man er kommet frem til den overraskende observation, at for en sådan sygdom, der betyder den hastighed hvormed man diagnosticerer og behandler, den betyder faktisk noget. Spørgsmålet er, om sygehusene er i stand til at koordinere det tilstrækkeligt hurtigt. Eller skal man vente to – tre måneder efter at man har fået den første antydende diagnose, til der begynder at ske noget. Mange kræftformer de udvikler sig så heftigt i den tre måneders periode, at det skal til noget. Det her, det er virkeligheden en anden måde at sige, at logistik internt på et sygehus betyder utrolig meget.

Sidst på konferencen fik de unge biotekstuderende mulighed for at stille spørgsmål til forskerne.

Bruger I forsøgsdyr i Jeres forskning?

Nej det gør vi ikke. Ikke i den forskning som vi laver, der bruger vi ikke forsøgsdyr - det er kun, hvis du kalder mennesket for et dyr, for vi forsker på mennesker - men det er der mange andre der gør, men vi gør ikke.

Hvor langt er forskningen kommet om fem år, og hvor vil forskningen have været, hvis ikke de her penge var blevet bevilget til det?

Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Hvis vi vidste, hvor langt forskningen var kommet om fem år, så vil der være mange af os, der vil være glade. Jeg er sikker på, at de penge vi har fået til projektet her, vil gøre, at vi er kommet længere end vi ellers vil være kommet, hvis vi ikke havde fået pengene. Men 40 millioner i diabetes verdenen er ikke ret mange penge. Det er ikke det, man finder alt ud fra, men vi vil forhåbentlig være kommet meget længere.