Konferencen - Strategisk forskning i velfærdssygdomme - metabolisk syndrom i perspektiv
Nyere forskning stiller spørgsmålstegn ved, om vi samfundsmæssigt prioriterer indsatsen mod velfærdssygdomme rigtigt.
Ved konferencen 2. september 2009 inviterede Det Strategiske Forskningsråd, Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd nogle af Danmarks ledende forskere på området til at præsentere deres forskning og til at diskutere mulighederne for at gøre det endnu bedre i indsatsen mod det metaboliske syndrom.
Velfærdssygdomme udgør et stigende problem
Betegnelsen ”det metaboliske syndrom” henviser til kombinationen af de store velfærdssygdomme diabetes, fedme og hjerte-karsygdomme.
Baggrunden er, at disse velfærdssygdomme udgør et stort og kraftigt stigende problem i både industri- og udviklingslande. Programkomiteen har siden 2004 udmøntet over 150 mio. kr. til forskning i sammenhængen mellem fødevarer og velfærdssygdomme.
Tre sessioner
Konferencen var inddelt i tre sessioner, der belyste udvalgte aspekter af den strategiske forskning i velfærdssygdomme. Session 1 handlede om påvirkninger på fosterstadet og i tidlig barndom; session 2 handlede om forholdet mellem fødevarer og fedme; og session 3 stillede skarpt på livsstil og diabetes.
Mødet blev afholdt onsdag den 2. september 2009 i Landstingssalen på Christiansborg.
Abstracts og slides fra oplæggene
Konferencen vakte stor interesse og var overtegnede lang tid inden konferencen blev afholdt. Fik du ikke plads eller vil du bare gense nogle af oplæggene, så kan du her læse abstract og se slides fra konferencen.




