5 skrappe til strategen

Udover at være prorektor på ITU-universitet i København og leder af det DSF-støttede forskningsprojekt Context-Sensitive Services Developed in Global Collaboration, har Jørgen Staunstrup også en fortid som bestyrelsesmedlem i Det Strategiske Forskningsråd og som formand for Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsråd (STVF). På en af årets allersidste sensommerdage lagde vi vejen forbi hans kontor bevæbnet med en håndfuld skarpladte spørgsmål.

Kontekst afhængige service-tjenester udviklet i globalt samarbejde – hvad betyder det på godt dansk?

”Har du nogen sinde brugt en GPS eller mobiltelefon til at lede dig på vej? I så fald har du erfaring med en kontekstafhængig tjeneste, dvs. en tjeneste som tilpasser sig dine omgivelser, opførsel og gøremål. Man kunne f.eks. forestille sig lignende tjenester, som kunne hjælpe en med at få nok motion og som kunne holde øje med, hvor meget man har bevæget sig i en periode. Sådanne tjenester kan også ret simpelt indbygges i en MP3-afspiller eller en mobiltelefon”.

DSF ønsker at styrke samspillet mellem private og offentlige virksomheder, men er der overhovedet fordele i at arbejde sammen med erhvervslivet set fra en forskers synspunkt?

”Efter min opfattelse afhænger forskningsmæssig succes først og fremmest af, hvilke opgaver man som forsker vælger at arbejde med. Problemerne skal være udfordrende, men de skal også være relevante. Med relevant mener jeg, at de skal adressere spørgsmål, som nogen uden for forskernes egen snævre kreds finder vigtige. Kort sagt, forskningen skal være motiveret af udfordrende og vigtige spørgsmål. Dialog mellem erhvervslivet, herunder hospitalerne, kulturinstitutionerne, organisationerne mv. og forskerne er en forudsætning for at kunne finde de bedste spørgsmål, som er både udfordrende og vigtige”.

Hvad er det særligt strategiske ved dit forskningsprojekt?

”Projektet er strategisk på to planer. For det første fokuserer det
på at udvikle tjenester, f.eks. IT-løsninger, der hjælper én med at
finde vej, finde sine ting eller skaffe let adgang til relevante informationer. I de fleste udviklede lande herunder også Danmark er den slags tjenester i dag en langt større del af økonomien end fysiske produkter. For det andet er det projektets mål at skabe et globalt forskningssamarbejde mellem forskere i Danmark og i Kina på både universiteter og i private virksomheder. En vigtig del af dette samarbejde er at starte en udvikling frem mod en fælles ph.d.-uddannelse”.

DSF lægger stor vægt på, at de projekter, som tildeles støtte er med til at fremme det internationale forskningssamarbejde. Hvordan bidrager dit projekt til den målsætning?

”Jeg mener, man skal skelne mellem internationalisering og globalisering. Internationalisering handler om at gentage noget man er dygtig til et andet geografisk sted, f.eks. etablere et datterselskab eller samarbejde med kolleger med samme speciale som en selv. Globalisering handler om at etablere samarbejde, der fungerer uden at man er samme sted og med nogen, der har andre kompetencer end en selv. Dette illustreres ofte ved at betragte samarbejdet som en værdikæde, hvor fysisk adskilte parter kan bidrage til forskellige led i værdikæden. Der er mange eksempler inden for produktion og service. I dette projekt vil vi prøve at arbejde med globalt forskningssamarbejde ud fra samme betragtning, dvs. prøve at producere forskningsresultater frembragt af forskere, der er fysisk adskilt, og som har forskellige kompetencer".

Hvorfor tror du, politikerne mener, at en strategisk prioritering af informations- og kommunikationsteknologisk forskning kan bidrage til løsning af væsentlige samfundsudfordringer?

"Som sagt fordi IT, i dag står for en meget stor del af værdiskabelsen i Danmark og mange andre lande). IT er derfor en forudsætning for at kunne udvikle Danmarks velstand og velfærd".