Videre til indhold | Videre til menunavigation

Programkomiteen for bæredygtig energi og miljø

Det er en udfordring at øge andelen af vedvarende energi og mindske afhængigheden af fossile brændsler samt på længere sigt at skabe et vedvarende og miljømæssigt bæredygtigt energisystem.

Det er en udfordring at udvikle globalt konkurrencedygtige miljøteknologier, der gør det muligt at udvikle levestandarden og samtidig opnå et renere miljø. Og det er en udfordring at øge viden og reducere usikkerhederne omkring klimaforandringerne og -effekterne heraf samt understøtte fremtidige klimapolitiske beslutninger om modvirkning af – og tilpasning til – et foranderligt klima.

Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø uddeler i 2010 forskningsmidler inden for:

  • Fremtidens energisystemer (308 mio. kr.) 
  • Klima og klimatilpasning (30 mio. kr.)

Opslag er offentliggjort primo marts, og der har været informationsmøder 16. og 17. marts. I juni har komiteen besluttet at invitere 32 ansøgere til at indsende en endelig ansøgning i september. Se nærmere herom.

Fremtidens energisystemer

Forskningen skal bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og miljømæssigt bæredygtige energiteknologier med inddragelse af systemmæssige sammenhænge, sundhedsmæssige aspekter, transport og udnyttelse af energi, energi- og miljømæssig transport samt i relation til miljø og ændrede klimabetingelser. Forskningen har til formål at fastholde Danmarks position som foregangsland inden for udvikling og brug af vedvarende energi. Forskningen skal bidrage til forbedring af samspillet mellem vedvarende energiteknologier og det samlede energisystem med udgangspunkt i såvel kendte som mindre kendte styrkepositioner inden for vedvarende energi.

Klima og klimatilpasning

Forskningen skal bidrage til bedre forståelse af, hvorledes menneskelige aktiviteter i samspil med naturlige processer påvirker klimaet. Midlerne ønskes udmøntet i foråret 2010 til strategiske forskningsprojekter inden for klima og klimatilpasning vedrørende f.eks. kystsikring, klimafølsomme erhverv som land- og skovbrug, kloakering og byggeri, urban infrastruktur, sundhed og forebyggelse m.v.

Kontakt

Klaus Rosenfeldt Jakobsen
Specialkonsulent
Telefon: +45 3544 6263
E-mail:
Rasmus Linnemann Krogh-Meyer
Fuldmægtig
Telefon: +45 3544 6239
E-mail:
Signe Sandbech Clausen
Fuldmægtig
Telefon: 3544 6237
E-mail:
Kirsten Klüver
Fuldmægtig
Telefon: +45 3544 6230
E-mail: