Joint Programming Initiatives (Fælles programlægning)
Joint Programming kan defineres som en samarbejdsform af forskningsstrategisk/- politisk karakter, der vil restrukturere, fokusere og mobilisere forsknings og udviklingsressourcer - nationale og EU-ressourcer - i retning af den valgteagenda til løsning af store samfundsmæssige udfordringer. JP er således ikke et selvstændigt nyt forskningssamarbejdsinstrument, men et paraplyredskab, der bygger på eksisterende, udviklede instrumenter.
For mere information om Joint Programming:
Kommissorium
Alle forhandlere fra Danmark vil modtage og være bundet af et kommissorium, der lægger vægt på varetagelsen af Danmarks interesser.
High Level Group (GPC)
GPC’en udstikker de overordnede rammer for Joint Programming. Danmark er repræsenteret ved Forsknings- og Innovationsstyrelsens Direktør Inge Mærkedahl og Formand for Det Strategiske Forskningsråd Peter Olesen. Forskningspolitisk Center i Forsknings- og Innovationsstyrelsen er sekretariatet for dette arbejde
Beskrivelse af JPI'erne
De forskellige Joint Programming Initiative dækker over en lang række fagområder, hvor hvert initiativ adresserer en alvorlig samfundsudfordring. Der er i alt fire igangsatte initiativer og seks forslag der afventer Rådet for Konkurrenceevnes endelige godkendelse.
Kontaktpersoner og status for JPI’erne
I High Level Group (GPC) er Direktør Inge Mærkedahl og Formand for Det Strategiske Forskningsråd Peter Olesen Danmarks Repræsentanter. Forskningspolitisk Center i Forsknings- og Innovationsstyrelsen er sekretariatet for dette arbejde.
I de ni JPI’er er Danmark repræsenteret ved én fagperson, med et solidt netværk indenfor området, samt en én person fra Sekretariatet for Det Strategiske Forskningsråd, der i fællesskab med fagpersonen varetager Danmarks interesser i forhold til udformningen af de endelige programmer.




