Om opfølgnings processen
Det Strategiske Forskningsråd følger de projekter, rådet har bevilget midler til. Den konkrete opfølgningsproces kan variere fra programkomite til programkomite
For bevillingens udbetaling, anvendelse og administration gælder generelt Forsknings- og Innovationsstyrelsens til enhver tid gældende udgave af:
Herudover indeholder bevillingsbrevet bl.a. bestemmelser om:
- Bevillingens udbetalingsprofil
- Faglig og økonomisk afrapportering
- Særlige betingelser knyttet til bevillingen
- Formidlingsaktiviteten
- Krav vedr. indgåelse af samarbejdsaftaler i forskningsaktiviteter, der omfatter flere partnere
Den økonomiske afrapportering omhandler bl.a. årlige og afsluttende regnskaber. Den faglige rapportering omfatter statusrapporter og slutrapport.
Programkomiteen vil i løbet af bevillingsperioden normalt afholde forskellige former for opfølgningsmøder med bevillingshaver og evt. øvrige deltagere fra den støttede aktivitet. Ved møderne kan man f.eks. fokusere på særlige faglige eller organisatoriske udfordringer eller problemer, på faglige, økonomiske og tidsmæssige afvigelser fra den oprindelige plan, på behov for justeringer i planer og mål, på publicerings- og formidlingsaktiviteterne etc.
Herudover kan der i bevillingsperioden være kontakt mellem bevillingshaver og programkomiteen/Forsknings- og Innovationsstyrelsen, f.eks. hvis bevillingshaver har ønsker om faglige, organisatoriske eller økonomiske ændringer, der kræver godkendelse.




