Nye nanopartikler i levende organismer
Nanopartikler vil blive brugt overalt, og forskerne er i fuld gang med at finde ud af, hvordan levende organismer, mennesker, dyr eller planter, reagerer på dem.
Titel: SUNANO – Risk assessmenet of free
nanoparticles!
Varighed: 3 år
Budget: 12,5 mio.
DSF-bidrag: 8 mio.
Nanopartikler bruges bredt
Nanopartikler er tekniske vidundere, skabt af mennesker som har flyttet rundt på naturens byggestene, molekyler og atomer. Det bliver til nye stoffer med helt nye egenskaber, som der er brug for i mange slags produkter. Kosmetikken bliver kønnere, computersignalerne glider hurtigere gennem kablerne og medicinen bliver mere målrettet og effektiv.
Vi kommer ofte i kontakt med nanopartikler, og derfor er det vigtigt at vide, om de er uskadelige for mennesker og dyr, eller deres sammensætning og struktur har effekter, som man ikke kan regne ud på forhånd. Mange frygter, at nanopartikler kan give ubehagelige overraskelser ligesom asbest gjorde.
Forstyrrer de livsprocesserne?
Projektets overordnede formål er at bidrage til en faglig vurdering af risikoen ved brug af nanopartikler. Da der er tale om nye former for stoffer, er det ikke sikkert, de velkendte analysemetoder er tilstrækkelige. Projektet skal først fastlægge, hvordan man kan undersøge stoffernes eventuelle giftighed. Området er så nyt, at man heller ikke kan være sikker på, hvilke faktorer det er vigtigt at undersøge. I første omgang vil man se på nanopartikler med indhold af sølv, titan, zirconium og silicium, og lade partikelstørrelse, form, kemisk sammensætning og mængde indgå i studier af effekten på humane celler og små organismer, fx regnorme. De nyeste molekylærbiologiske analyser tages i brug for at vise, om der kommer forstyrrelser i de normale livsprocesser.
Samarbejdspartnere: iNano, Afdeling for Miljø og
Arbejdsmedicin, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet;
SCF-technologies A/S.
Kontaktperson: Professor Herman Autrup, Aarhus
Universitet,
