Fra undervægtig nyfødt til overvægtig voksen
Undervægtige nyfødte kan være født med disposition for det, der kaldes livsstilssygdomme. Nu skal det undersøges, hvordan skaderne sker, og om der kan rettes op på dem senere i børnenes liv.
Titel: Metabolic programming in foetal life
Varighed: 4 år
Budget: 31,5 mio.
DSF-bidrag: 16 mio.
Undersøgelser har vist, at børn med lav fødselsvægt har større risiko
for at udvikle velfærdssygdomme som diabetes og hjerte-karsygdomme, end
normalvægtige børn har. Denne viden giver anledning til at undersøge,
hvad det er, der påvirker barnets helbred allerede i fosterstadiet, og
hvorfor det tilsyneladende ikke er generne alene, der bestemmer,
hvordan barnets fysiske tilstand vil blive, når det vokser til.
Det er alvorlige, verdensomspændende helbredsproblemer, der tages fat på. De påvirkninger, som fostrene er ude for, mistænkes bl.a. for at være grundlaget for den fedmeepidemi, der tilsyneladende spreder sig, ligesom den faldende fertilitet evt. kan være en følge af mødrenes fejlernæring.
Underernæring i fosterstadiet
Eksperimenter med dyr har vist, at lavt indhold af protein i moderens kost giver ungen et kortere liv. I projektet vil man undersøge hvad det betyder, at moderens kost indeholder for lidt fedt, kulhydrat eller protein, og det vil blive undersøgt på tre dyrearter, får, grise og rotter. Ungerne vil blive undersøgt med en lang række avancerede molekylærbiologiske og genetiske metoder, både i fosterstadiet og senere i deres liv.
Undersøgelserne bliver planlagt, så man kan se, hvilke mængder, der
giver udslag, og på hvilket tidspunkt, fostret er mest følsom for
underernæring. Det vil også blive undersøgt, om man kan rette op på de
skader, der er sket i fosterstadiet. I Indien får undervægtige nyfødte
børn ofte vestlige mælkeprodukter med masser af fedt, og det er
spørgsmålet, om det er den rigtige respons på problemet, eller der skal
andet til. Det vil man kunne give et bedre svar på, når projektets
resultater kommer ind.
Projektdeltagere: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Panuminstituttet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Farmaceutiske
Fakultet, Københavns Universitet; Aarhus Universitet;
Rigshospitalet.
Kontaktperson: Professor Bjørn Quistorff, Københavns
Universitet,
