Udskrift af filmen
Det Frie Forskningsråd
Jens Christian Djurhuus, bestyrelsesformand: Det Frie Forskningsråds system består af fem faglige råd. Inden for dem har man visse ressortområder hvor man prøver at understøtte den forskning som forskerne har som drøm. Ikke som en eller anden institution har som drøm eller som man har ud fra en strategisk synsvinkel, men det som forskerne har som drømme og vil prøve at realisere.
Overordnet er det vores rolle, at sikre den egentlige fremtid for dansk forskning og den består primært af personer, men i høj grad også af de ideer som disse personer har. Det er det der måske karakteriserer dansk forskning. Det er måske ikke så meget vores størrelse, heller ikke så meget vores baggrund, men vi har evnen til den skæve vinkel. Det er en meget væsentlig faktor at have med i forskning. Vores job er at understøtte og selv have fornemmelse for at her kommer den skæve vinkel. Det der virkelig kan lave et gennembrud i forskningen. Med den kommunikation der er mellem rådene, er der hele tiden opmærksom hed på at – er der noget vi skal justere – er der mulighed for at vi eventuelt kan opnå et nybrud ved at de ting spiller sammen og så videre. Det er også vigtigt at understrege, at dansk forskning heldigvis endnu er præget af et fladt hierarki. Det har man brugt som et af argumenterne i international sammenhæng for at vi står så godt som vi gør. For vi står drøngodt.
Vi har jo så mange mennesker siddende i det råd, at vi dækker stort set hele spektret af forskning. Det vil sige, at der sidder altid nogle personer der er i stand til at fornemme, at her er der noget som kan blive rigtigt spændende. Samtidig har det en kvalitet og de personer der har søgt ind, har dokumenteret at de virkelige er i stand til at udøve forskning. Og så er det vi hopper på, og helst hopper på noget der af og til er en lille smule vovet, for det er det vi skal leve af i fremtiden.




