Tre eksempler på postdoc-projekter der har fået bevilling

Projektbeskrivelse:

Ved behandling af brystkræft med kemoterapeutisk medicin er der en betydelig andel af patienterne, der ikke responderer.

Det skyldes, at der findes mange undertyper af cancer, og at hver undertype reagerer forskelligt på forskellige typer medicin. I dag er det ikke muligt at forudsige, hvilke patienter der vil reagere positivt på hvilken medicin, og derfor behandles alle patienter med den kombination, der af erfaring giver det bedste resultat.

Det medfører desværre også, at en del patienter modtager behandling, der giver alvorlige bivirkninger, uden at det har en effekt mod deres type kræft. I dette postdocprojekt vil Nicolai Juul derfor undersøge, hvilken rolle et bestemt stof (cisplatin) har i behandlingen af brystkræft.

Stoffet har vist sig at være effektivt for en bestemt undergruppe af brystkræftpatienter, men bruges ikke i dag i behandlingen. Øget viden om stoffet vil potentielt kunne reducere den tid og lidelse samt de økonomiske omkostninger, der er forbundet med behandling med nytteløs medicin.

Projektbeskrivelse:

Der er en stigende tendens til at kendte involverer sig i udviklingsprojekter, både som led i NGO'ers markedsføringsstategier, men også som led i kendte menneskers branding af dem selv. Ofte præsenteres udviklingsarbejde i denne forbindelse i fx Afrika som noget, der kan opnås med simple metoder og som noget, der er cool.

I dette postdocprojekt vil Louise Nygaard Rasmussen undersøge, hvordan Madonna’s projekt for forældreløse børn i Malawi opfattes lokalt. Hun vil undersøge, hvad det betyder lokalt, når et udviklingsprojekt gøres ’kendt’. Dette bidrager med viden om udviklingsprojekters legitimitet lokalt og dermed også deres succes eller mangel på samme.

Projektbeskrivelse:

Danmark er kendt for at være et af verdens mindst korrupte lande, hvilket er meget  bemærkelsesværdigt og formentlig en af de væsentlige forudsætninger for, at vi har kunnet opbygge velfærdsstaten i perioden efter 2. Verdenskrig.

Nyere undersøgelse har dog vist, at det lave korruptionsniveau er relativt nyt. I første halvdel af 1800-tallet blev et stort antal embedsmænd nemlig taget med fingrene dybt nede i de offentlige kasser.

Mette Frisk Jensen undersøger derfor i dette postdocprojekt, hvordan og med hvilke midler den danske stat gradvist har formået at opbygge et hæderligt og loyalt embedskorps. Studiet af dansk korruptionshistorie skal sammenlignes med udvikling af korruption i Sverige.

Samlet skal denne viden bidrage til øget viden om de bagvedliggende mekanismer i korruption og dermed også bidrage til en mere effektiv bekæmpelse af korruption, der i dag udgør et omfattende problem i en stor del af verdens lande.