De Nordiske Samarbejdsnævn - NOS
De Nordiske Samarbejdsnævn (NOS) består af forskningsrådene i de fem nordiske lande. Nævnene iværksætter fællesnordiske forskningsaktiviteter og er desuden nordiske fora for informationsudveksling og koordinering.
Synergi og merværdi i nordisk forskning
De Nordiske Samarbejdsnævn har overordnet set til formål at fremme og stimulere samarbejdet mellem nordiske forskere på felter, hvor miljøerne supplerer hinanden, så der kan skabes synergi og merværdi.
Nævnene uddeler godt 100 millioner kroner årligt til fællesnordiske aktiviteter. Størstedelen af disse midler går til Nordiske Centres of Excellence (NCoE), nordiske infrastrukturprojekter og nordiske samarbejdsprojekter (NORDCORP).
Hovedparten af forskningsaktiviteterne finansieres af de medvirkende nationale forskningsråd og udvælges efter bottom-up princippet.
Støtte til publicering af nordiske tidsskrifter
Under Det Nordiske Samarbejdsnævn for Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Forskning (NOS-HS) er der endvidere oprettet et Nordisk Publiceringsnævn for Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Tidsskrifter (NOP-HS).
NOS-M
NOS-M er det Nordiske Samarbejdsnævn for medicinsk forskning, og det er et samarbejdsorgan for de nordiske forskningsråd, som financierer medicinsk forskning. Komitteen tilstræber at promovere og initiere konkrete, samarbejdende nordiske projekter inden for medicinsk forskning, f.eks. ved regelmæssigt at støtte økonisk forskellige typer workshops eller forskningsseminarer, der giver ph.d. studerende mulighed for at diskutere deres forskning med relevante seniore forskere.
I 2011 lancerede NOS-M en hvidbog (Nordic White Paper on Medical Research). Formålet med hvidbogen er at identificere muligheder for at styrke den fælles og individuelle medicinske forskning mellem de nordiske lande.
NOS-N
Academy of Finland, Danish Natural Science Research Council, Norwegian Research Council, Swedish Research Council og The Icelandic Centre for Research er medlemmer af “Nordisk Samarbejdsnævn - Naturvidenskab".
NOS-N's primære opgave er at drøfte og om muligt koordinere aktiviteter inden for naturvidenskab, der er af fællesnordisk interesse. NOS-N har således ikke en selvstændig uddeling, men træffer en række aftaler der forpligter de deltagende lande i forhold til konkrete bidrag til særligt infrastruktur.
Større fællesnordiske programmer
Der gennemføres aktuelt følgende større forskningsprogrammer i NOS-regi:
Nordiske Centres of Excellence (NCoE):
- NCoE Global Change
- NCoE Molecular Medicine
- NCoE Hum-Sam (Cognitive Control, Empirical Labor Economics, Medieval Studies, Microcomparative Syntax – NORMS)
Nordiske infrastrukturprogrammer:
- Nordic Data Grid Facility (NDGF)
- NORDUnet 3 NordSync
- Nordisk Optisk Teleskop (NOT)
Nordic Secondary Ion Mass Spectrometer (NORDSIM)
Nordiske samarbejdsprojekter:
- Nordic Collaborative Research projects (NORDCORP)
- Serier af eksplorative workshops




