Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Globalt forskningssamarbejde

Forskningssamarbejde med resten af verden er nødvendigt for, at dansk og europæisk forskning kan stå bedre rustet til at møde globaliseringens udfordringer.

Øget konkurrence i forskningen

Europæisk forskning udfordres i disse år af en øget konkurrence fra Asien og USA. I Danmark og på europæisk plan er der en klar erkendelse af, at forskningssamarbejde med resten af verden er nødvendigt for, at Europa kan stå bedre rustet til at møde globaliseringens udfordringer.

Bilaterale samarbejdsaftaler

Det Frie Forskningsråd søger at fremme danske styrkeområders muligheder for samarbejde med særligt stærke forskningsmiljøer i vækstlande i og udenfor Europa, primært i form af bilaterale aftaler. DFF er aktuelt involveret i følgende:

Med National Science Foundation (NSF) i USA

Det Frie Forskningsråd (DFF) og National Science Foundation (NSF) ønsker gensidigt at fremme danske og amerikanske postdocstipendiaters internationale mobilitet. De to råd har derfor aftalt gensidigt at oplyse om postdocstipendiaters muligheder for at søge midler til at gennemføre et forskningsophold i hhv. Danmark og USA. Således opfordrer DFF danske forskere, der ønsker at gennemføre et ophold på et amerikansk universitet, til at søge Det Frie Forskningsråd om midler hertil. Der kan søges om et ophold af 1 – 3 års varighed. Ansøgere henvises til at søge virkemidlet Individuelle postdocstipendier, som udbydes af de faglige forskningsråd (jf. det aktuelle opslag på fi.dk/dff). Der gøres opmærksom på, at rådene ikke har afsat særlige midler til dette formål.

National Science Foundation opfordrer på tilsvarende vis amerikanske forskere, der ønsker at gennemføre et ophold, der foregår helt eller delvist på et dansk universitet, til at søge NSF om midler hertil. Der kan søges om et ophold af 24 måneders varighed gennem NSF’s International Research Fellowship Program (IRFP).

International tilstedeværelse

For at give forskningsinstitutioner og virksomheder lettere adgang til at udveksle viden med verdens førende videncentre har Uddannelsesministeriet etableret en række brohoveder og innovationscentre i udvalgte internationale forskningsmiljøer og i nye vækstområder.

Det Frie Forskningsråd understøtter i sin virksomhed disse tiltag og ønsker at medvirke til etableringen af nye, hvor det skønnes til gavn for dansk forskning.

Internationalt operationelt samarbejde

Styrelsen for Forskning og Innovation varetager det internationale samarbejde inden for en række mellemstatslige organisationer. Det Frie Forskningsråd rådgiver ministeriet og andre aftalepartnere om forskningsfaglige aspekter af dette samarbejde og indstiller medlemmer til udvalg og paneler mv., bl.a. inden for følgende organisationer: