Det Frie Forskningsråd ׀ Kultur og Kommunikation - Internationaliseringsstrategi
FKK har lavet en strategi, der skal styrke den humanistiske forsknings internationalisering.
1. Indledning
Al forskning har én eller flere internationale dimensioner: metoder, teorier, genstandsområder, materiale, publicering, samarbejdsrelationer. Men ikke alle forskningsområder har de samme dimensioner, og de samme dimensioner er ikke lige relevante inden for alle forskningsområder. Samtidig ændrer de internationale dimensioners karakter og betydning sig inden for alle forskningsområder i takt med både forskningsudviklingen og kultur- og samfundsudviklingen. Internationalisering er derfor en dynamisk proces, ikke en engang for alle fastlagt egenskab ved forskning. På tværs af forskningens samlede fagspektrum inden for Det Frie Forskningsråd gælder derfor tre forhold:
• alle forskningsområder under ét bidrager til forskningens samlede internationalisering
• intet forskningsområdes særlige internationaliseringsprofil kan undværes i det samlede billede
• intet forskningsområde kan være model for den optimale internationalisering for andre områder
2. Strategiske mål
I kontakt med forskningsverdenen, forskningsrådssystemet og i forhold til internationale fora skal FKK arbejde for at styrke den humanistiske forsknings internationalisering i forhold til dens internationaliseringsprofil. Gennem forskningsrådgivning, opslag, virkemidler og bevillinger skal FKK endvidere bestræbe sig på at øge danske forskeres muligheder for at deltage i internationalt samarbejde.
På den baggrund arbejder FKK for
1. at synliggøre den humanistiske forsknings særlige internationaliseringsprofil i forhold til det samlede forskningsfelt gennem virkemidler og i forskningsrådgivning i de humanistiske fags eget samarbejde og i samarbejdet med andre fag,
2. at bidrage til et stærkt og alsidigt vidensgrundlag ved at arbejde for at fastholde og styrke forskning i en globaliseret verdens differentierede kultur-, sprog- og samfundsudvikling.
3. at fremme det internationale forskningssamarbejde inden for humaniora ved at deltage aktivt i relevante internationale forskningsrådssammenhænge, eksempelvis HERA, ESF, COST og ERC.
4. at synliggøre internationaliseringsmulighederne for danske humanistiske forskere i deres bestræbelse på at indgå i internationale sammenhænge, eksempelvis ved at støtte deres internationale ansøgninger.
5. at stille opdateret viden om internationale søgemuligheder for humanistiske forskere til rådighed på FKK’s hjemmeside.
3. Humanioras internationaliseringsprofil
Kodeordet for den humanistiske forsknings internationaliseringsprofil er differentieret internationalisering. Den viser sig på tre sammenhængende kerneområder:
a. Genstandsområde: En central dimension af humanistisk forskning er arbejdet med kulturel differentiering og de faktorer, der betinger eller udtrykker den (litteratur, sprog, musik, historie, billeder, design, medier, traditioner, psykologi, religion osv.). Selv om engelsk er et vigtigt internationalt forskningssprog, er humanioras videnskabelige internationalisering med nødvendighed differentieret i flere sprog og publikationskanaler og -typer end andre videnskaber. Heri ligger særpræget, styrken og nytten, for det er denne differentiering, som de andre videnskaber, erhvervsliv og politik er afhængige af, når de skal virke i samfundet, nationalt og internationalt, men som de ikke selv forsker i.
Humanioras differentierede internationalisering adskiller sig derfor på vigtige punkter fra videnskaber, der i store træk forudsætter en homogen internationalisering. Videnskaber som for eksempel medicin eller atomfysik har samme genstand over hele verden og har derfor forskningsmiljøer, der arbejder med forholdsvis ensartede metoder, vidensparadigmer og det samme formidlingssprog, overvejende engelsk, og færre fælles anerkendte publikationskanaler og -typer. Det er herfra kriterier normalt hentes til evalueringer, forskningsindikatorer osv. Men sådanne kriterier reducerer bredden i internationaliseringen på tværs af forskningsområderne til skade for hele forskningsfeltets dynamik. Humaniora skaber denne dynamik med sin differentierede internationalisering.
b. Formidling mellem lokalt og internationalt: Denne differentiering præger både humanistisk forskning og formidling. Som kulturforskning i bred forstand adskiller Humaniora sig fra andre forskningsområder ved altid at være lige så meget lokalt forankret som internationalt orienteret i én og samme bevægelse. Denne bevægelse bygger ikke på en modsætning mellem lokalt og internationalt, men er en proces, der foregår på en skala fra lokale mikrosamfund, nationale enheder, regioner, kontinenter og op til et globalt perspektiv. På den baggrund har humanistisk forskning en særlig forpligtelse over for historie og sprog i den kultur, hvor den fungerer, og til at skabe en formidling mellem det lokale og det internationale: at bringe verden uden for lokalsamfundet ind i den lokale kultur og det lokale sprog, og samtidig at bruge den lokale kultur som en platform for at komme i forbindelse med den internationale verden. Det er ikke tilfældigt, at verdens første og stadig et af de førende videnskabelige selskaber, Royal Society, ved sin oprettelse i det 17. århundrede valgte det dengang lokale engelsk og ikke latin som sprog, ligesom det Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab gjorde med dansk ca. 100 år senere. Det er en forskningsopgave for dansk forskning at fastholde det danske sprog på niveau med den internationale viden i udtryksevne. Humaniora er ene blandt videnskaberne om at have denne formidling mellem den lokale og den internationale videnskultur som en central side af sin internationaliseringsprofil.
c. Vidensprocesser: Uanset hvilken videnskab det drejer sig om, er dens udbredelse, anvendelse og virkning afhængig af viden om erkendelsesprocesser og didaktiske processer, herunder moderne mediers rolle for videnshåndtering på alle niveauer i et samfund og ikke mindst deres historiske ændringer. Kun på baggrund af en sådan samlet teoretisk, historisk og praktisk viden kan vi holde et højt niveau i et globaliseret vidensamfund, hvor viden formidles og anvendes inden for og uden for landets grænser. Forskning i vidensprocesser er et humanistisk forskningsfelt, der samtidig er lokalt og internationalt orienteret og bygger på viden om kulturers, læreprocessers, sprogs, traditioners og mediers reelle differentiering.




