Godtgørelse til råd, udvalg m.fl.
Godtgørelsessystemet i det statslige forsknings– og innovationsrådgivende og -bevilgende system.
I forbindelse med medlemmernes indsats i forskningsrådssystemet er der etableret et godtgørelsessystem.
Godtgørelsen skal ikke ses som en fuld godtgørelse af de enkelte medlemmers indsats og den tid, der bruges på arbejdet men der er forsøgt at anlægge et rimeligt skøn i forhold til den indsats, der gøres i de enkelte organer. Arbejdsgiverkompensationen gives til statslige medlems arbejdsplads.
For medlemmer, der ikke er statsansatte, bliver godtgørelsen udbetalt månedlig direkte til medlemmets Nem-konto. For statsansatte medlemmer bliver godtgørelsen givet som arbejdsgiverkompensation og overført til arbejdsgiveren to gange årligt ultimo maj og november. Godtgørelsen justeres med pris - og lønudviklingen.




