Høringssvar til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedr. Hvidbogen om udbygning af Norden til en ledende region for forskning og innovation
Samarbejdet i Norden om forskning er og skal være en integreret del af det brede, internationale forskningssamarbejde, som danske forskere, institutioner og virksomheder deltager i.
Danmarks Forskningspolitiske Råd har med interesse drøftet hvidbogen "NORIA – Nordisk forskning och innnovation – globalt ledande genom ökat samarbete".
Overordnet set finder Rådet, at hvidbogen giver et godt og realistisk oplæg til udviklingen af det nordiske forskningssamarbejde, og enhver aktivitet der bidrager til at optimere forskningen til gavn for samfundet, bør nyde fremme.
Formålet med nordisk forskningssamarbejde
Forskere i Norden samarbejder ofte uden om de formaliserede nordiske rammer, bl.a. i internationale projekter under det europæiske rammeprogram m.m. Det er efter Rådets opfattelse ønskeligt at styrke det brede, internationale forskningssamarbejde, herunder også det nordiske, når samarbejdet bidrager til udviklingen af forskningsmiljøernes kvalitet i internationalt perspektiv.
Det overordnede mål for det fællesnordiske forskningssamarbejde bør være at give forskere, institutioner og virksomheder i Norden bedre muligheder for at udnytte hinandens styrkepositioner med henblik på at stå bedst muligt i konkurrencen med forskningsmiljøer i andre dele af verden.
Grundlaget for det fællesnordiske samarbejde skal være de nationale forskningsmiljøer, som ved hjælp af nordiske midler, typisk som marginalfinansiering, kan etablere et tættere samarbejde om løsning af nogle konkrete opgaver af fælles interesse for miljøerne.
Danmarks Forskningspolitiske Råds generelle opfattelse er, at nordisk samarbejde mellem nationale forsknings- og uddannelsesmiljøer bør nyde fremme. Dette omfatter også konsortiedannelse mellem forskningsmiljøer i Norden med henblik på at etablere styrkepositioner for deltagelse i internationale forskningsprojekter eller -programmer.
På nogle forskningsområder er det nordiske samarbejdet af særlig betydning. Det gælder f.eks. forskning i de nordiske sprog, i politiske forhold og traditioner samt i problemstillinger som udspringer af Nordens placering i det nordatlantiske og i Østersøområdet. Opbygning af permanente fællesnordiske forskningsinstitutioner findes dog ikke hensigtsmæssigt.
Forskeruddannelsens centrale rolle
Erfaring har vist, at det nordisk samarbejde om forskeruddannelse har stor værdi. Derfor bør det nordiske forskningssamarbejde fokusere på forskeruddannelse, først og fremmest i form af støtte til etablering af fleksibelt samarbejde mellem eksisterende institutioner i de nordiske lande om udvikling af forskerskoler og forskerkurser på højeste internationale niveau.
Etablering af flere nordiske centers of excellence (NCoE) kan være et egnet virkemiddel i denne sammenhæng. Det er dog Rådets opfattelse, at man inden for forskningsområdet skal være tilbageholdende med at fokusere på samarbejde, der udelukkende er fællesnordisk funderet. NCoE bør primært have til formål at udvikle excellence i forskeruddannelse.
Forenkling og effektivisering
I de kommende år vil der forhåbentligt blive skabt et grundlag for en nødvendig vækst i såvel national som europæisk forskningsfinansiering. For at få den størst mulige effekt af forskningsmidlerne er det nødvendigt på såvel nationalt som internationalt niveau kritisk at vurdere antallet af støtteordninger og forskningsfinansierende organer.
Rådet finder det således velbegrundet, at antallet af nordiske organer med fondsfunktioner foreslås reduceret, og at opgaver bør lægges sammen. Rådet støtter derfor forslaget om, at Nordisk Forskeruddannelsesakademis (NorFas) nuværende opgaver inden for forskeruddannelse og Nordiske Centers of Excellence (NCoE) lægges under et Nordiskt Forsknings- og Innovationsråd (NoFIR). De foreslåede hovedopgaver for NoFIR, inklusive opgaven med forskningspolitisk rådgivning til Nordisk Ministerråd, synes velbegrundede.
Norden i Europa
Forslaget om at etablere et nordisk forsknings- og innovationsrum indeholder mange positive og vigtige elementer. Berettigelsen af det nordiske forskningssamarbejde ligger i at etablere enkle og brugervenlige støtteordninger for gensidig udnyttelse af kompetencer i forskningsinstitutionerne i de nordiske lande, først og fremmest inden for forskeruddannelsen. Man skal imidlertid holde sig for øje, at der i de kommende år ligger en stor opgave i at udvikle det europæiske forskningsrum, herunder at etablere et europæisk forskningsråd.
Med venlig hilsen
Bruno Hansen
formand
