Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Evaluering af innovationsmiljøerne

Evaluering af innovationsmiljøerne dækker perioden 2007 - 2010
Detaljer om publikationen
Udgivelsesdato: 07.02.2012
Internet ISBN: 978-87-92776-32-7
Sidetal: 134

Innovationsmiljøerne har til opgave at hjælpe innovative iværksættere med rådgivning og risikovillig kapital.

Styrelsen for Forskning og Innovation har i 2011 fået gennemført en ekstern evaluering af de godkendte innovationsmiljøer. 

Lever op til formålet

Den gennemførte evaluering viser, at innovationsmiljøerne lever op til deres formål om risikovillige investeringer i nye videntunge virksomheder, og at kompetenceniveauet hos miljøerne er højt.

Forskel på store og små miljøer

De større innovationsmiljøer klarer sig bedre end de små målt på evnen til at tiltrække privat kapital og forrente investeringerne.

De mindre innovationsmiljøer klarer sig derimod bedst målt på brugernes tilfredshed.

Svært at skaffe venturekapital

Evalueringen peger også på, at det er blevet sværere at skaffe venturepartnere, og at det ikke er realistisk, at programmet kan blive selvfinansierende.

Evalueringen er udført af Oxford Research  og dækker perioden 2007-2010.