Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2008
| Detaljer om publikationen | |
|---|---|
| Udgivelsesdato: | 22.12.2008 |
| ISSN: | 1902-5335 |
| Internet ISSN: | 1902-5343 |
Forsknings- og Innovationsstyrelsen præsenterer i det seneste performanceregnskab for innovationsmiljøerne en række resultater af Videnskabsministeriets innovationsmiljø-program med hovedvægten lagt på de seneste 5 års resultater. Blandt dette års mest interessante resultater er bl.a. den markante vækst i innovationsmiljøernes resultater med at tiltrække privat udviklingskapital til iværksættervirksomhederne. I 2007 blev der tiltrukket ca. 900 millioner kr. i privat kapital fra eksterne private investorer mod ca. 600 millioner i 2006, og gennem de seneste 5 år har innovationsmiljøerne mere end seksdoblet den offentlige investeringskapital ved at tiltrække kapital fra private investorer. Udover præsentationen af en række nøgletal og centrale resultater indeholder performanceregnskabet også en række case-eksempler på nogle af de spændende, innovative virksomheder, der er kommet ud af de risikovillige investeringer og innovations-miljøernes indsats.




