Udskrift

 

Ole Wendelboe (OW), DJØF:
Jeg hedder Ole Wendelboe, og jeg kommer fra DJØF, der jo er en forening for højtuddannede videnarbejdere hvoraf ca. halvdelen arbejder inden for den offentlige sektor og halvdelen indenfor den private. Jeg har et spørgsmål primært til dig Helge Sander. Jeg er glad for at du indleder med at sige, at udgangspunkt er globaliseringsstrategien, for de offensive vinkler der er i den handler jo både om, at vi skal have verdens mest innovative offentlige sektor og verdens mest innovative private. I forhold til den handlingsplan, der er lagt ud, vil jeg lægge ud med at sige, at glasset er halvt fuldt, men det er også på nogle områder halvt tomt. I dag, hvor der sidder 56 andre ministre et andet sted og taler om kvalitetsreform i den offentlige sektor – og kun taler om tre ting, nemlig innovation, innovation, innovation – så vil man ikke åbne for erhvervs-phd i den offentlige sektor. Det har ikke skortet på gode råd og anbefalinger, du fik selv i en rapport sidste år, og DJØF har anbefalet det – så hvorfor ikke tag det guldæg, du selv sidder på, og åbne det også for den offentlige sektor? Pengene er der jo. Ordningen er blevet fordoblet med globaliseringsmidler. Og det er ikke kun os, der siger det, også borgmestre fra dit eget parti – Louise Gade vil gerne have det i kommunerne, og (xxx?)Jeppesen fra Det Kommunale Evalueringsinstitut. Nu er der en ambition om at sammentænke innovation med den offentlige sektor, hvorfor så ikke helt konkret tage det skridt?

HS:
Jeg er ked af, hvis det lille hjørne kan gøre, at glasset kun synes halvt fuldt i betragtning af de mange initiativer, vi har gjort. Men det er rigtigt, at det er noget, vi har drøftet, og det har også været på tale i denne sammenhæng, men her vil jeg egentlig hellere høre, hvad I synes om forslaget – Ane?

AB:
Hvis jeg skal svare, så har vi faktisk overvejet det. Hvis du kigger dybt i handlingsplanen, kan du se, at vi har et afsnit om, hvordan vi kan agere bedre sammen med den offentlige sektor. Der står det faktisk, at man bør kigge på at lave erhvervs-phd’er i den offentlige sektor. Men det er klart, at vores fokus er fortrinsvist erhvervslivet, det er det fokus, Helge har bedt os om at sætte – men det er med i vores handlingsplan.

OW:
Det forstår jeg godt, og det er også derfor jeg spørger Sander. For jeg vil gerne vide, om der er politisk vilje til at ændre det.

HS:
Hvad siger du, Inge?

IM:
Jeg siger, at med hensyn til det forskningsrådgivende system, som jo er vedtaget i Folketinget, den skal genforhandles i folketingssamling 7-8, det er simpelthen en betingelse i den nuværende lov. Så der vil jo også være en politisk lejlighed til i den sammenhæng at se på erhvervs-phd i sammenhæng med de andre forskeruddannelsesordninger.

HS:
Jeg må så også sige ja til, at der er kommet flere midler, og jeg syntes, med de daværende midler, at der alene var grundlag for at bruge midlerne målrettet på det område, de var sat af til fra begyndelsen. Men vi har diskuteret det bredt i partiet. Der er helt sikkert bedre muligheder for det nu, men der er ikke truffet nogen afgørelser andre end dem, der er redegjort for her.

Niels (hvem?):
Hvordan vil I måle innovation?

LMJ:
Det er et rigtig godt spørgsmål, som vi har brugt rigtig meget tid på at diskutere i rådet. Vi måler det jo allerede. Der findes et center for forskningsudvikling, som foretager målingerne, ligesom Danmarks Statistik gør i andre sammenhænge. De spørger f.eks. virksomhederne, om de har haft større innovative produktudviklinger, procesudvikling og den slags ting. Men det er klart, det er vigtigt at måle. Selvfølgelig er det også på visse områder svært, men vi bruger som sagt et center, hvor de er eksperter i det.

HS:
Og så er det dejligt, at vi har fået lavet en handingsplan, hvor der er sat nogle konkrete mål for første gang.

ClausXX:
Du siger, at I vil gå ud at opsøge 8-900 virksomheder. Hvordan har I fundet dem?

AB:
Vi anvender faktisk tre (udenlandske?) teknologiske serviceinstitutter, som i forvejen har en rigtig god fornemmelse af dansk erhvervsliv, fordi dansk erhvervsliv er deres kunder. Så de har fået den opgave, og vi synes, vi har fundet de bedste til at varetage det.

ClausXX:
Jamen altsp, det nå kræve et vist personkendskab eller et eller andet?

AB:
Derfor placerer vi dem også regionalt. Det er ikke endeligt afgjort, men sandsynligvis placerer vi dem i væksthusene, hvis målgruppe i forvejen er lige præcis vækst-iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstambitioner.   
 
Claus XX:
Der skal nu bruges 1 milliard kroner på GTS. Nu ved jeg ikke, hvor meget der er brugt på GTS institutterne indtil nu, men er det ikke bare at flytte penge fra én konto til en anden og gøre 2 milliarder til 3 milliarder, fordi GTS institutterne er der jo i forvejen? Det er jo på finansloven i forvejen?

LMJ:
det er det, ja. Men vi gør jo flere ting. Det ene er, at vi øger indsatsområderne. Vi har været ude at bede om inputs til nye GTS’er, som rammer andre sektorer af det danske erhvervsliv, sådan at vi kommer bredere ud. Så det er vel i første omgang det vigtige nye på GTS-området. Vi har bedt om at få en bred liste med inputs, og så har vi lavet en prioritering af dette, hvor vi p.t. kigger på tre.

ClausXX:
Er der nogle af de GTS’er, der er nye?

LMJ:
Det tror jeg vi venter med, til vi ved, hvem det bliver.

HS:
Det vender vi meget snart tilbage til, men det er jo en fortsættelse af hele diskussionen i Globaliseringsrådet omkring globaliseringsstrategien, hvor vi besluttede at brede os ud og dække nye områder i det arbejde, som vi er ved at afslutte nu. Men Claus, jeg forstår slet ikke spørgsmålet, for det er jo velkendt, at vi har den linje og at den er på finansloven...? Var der noget finurligt i spørgsmålet, som vi ikke forstod?

ClausXX:
Altså, at man tager en gammel konto og putter ind i noget, der ligner noget nyt, så kommer det til at lyde som om, at de tre milliarder er mere, end de måske er.

LMJ:
I materialet kan man se, at der er kommet flere penge til den totale pulje, så det er ikke en omfordeling, der er reelt flere midler til rådighed til arbejdet.

ClausXX:
Hvor meget mere er der tale om?

LMJ:
Jamen, det er vel ca. 100 mill. i år og lidt mere næste år og lidt mere året efter.

TAC:
Sidste år, 2006, var der givet ca. 650 mill. og det stiger så til i alt 750 mill. i år 2007 og i alt 850 mill. til næste år ((2008, red.)). Og så er der så en diskussion af, hvordan de resterende midler skal fordeles de kommende år. Så der er tale om en markant stigning io løbet af disse år. Med hensyn til GTS er det rigtigt, at det allerede står på finansloven, men det er så Rådet for Teknologi og Innovation, der har til formål at udmønte samtlige af de midler, der står til rådighed og indstille til ministeren, hvilket institut der skal godkendes. Rådet har allerede været inde at udpege 50 områder med betydning for dansk erhvervsliv, som man har indgået resultatkontrakter med for ca. en uge siden. De områder dækker blandt andet sundhed, (meteorologi?), sensorteknologi, (? dårlig lyd) nanoteknologi og bioteknologi. Og så er det, at man diskuterer, hvilke yderligere områder, man skal arbejde med, og om der skal oprettes nye institutter. Det vil man så tage stilling til i løbet af den kommende måned.

HS:
Men det fremgår jo også, når man ser materialet igennem. Nu nævner Claus GTS’erne, men der er jo en række andre eksempler. For at tage noget af det mest succesfulde – nemlig videnpiloterne – der er taget en række initiativer, og det kører for fulde omdrejninger. Og der bygger vi bare videre på videnpilot-ordningen. Jeg går ikke ud fra, at I havde forestillet jer de store ændringer i det. Men med hensyn til globaliseringspuljen har vi lige indgået et forlig, hvor vi fordelte alle pengene uanset om det er til innovationsområdet eller til forskning og universiteter i november måned for år 2007-2008. Derimod er der jo stadigvæk mange midler, der ikke er fordelt i år 2009 og 2010. Så det kan være, at der er områder, der skal satses mere på i slutningen af forløbet.

Käthe (ADC?, dårlig lyd):
Først vil jeg gerne kvittere for initiativerne omkring det regionale innovations(?). vi tror meget på den ordning, og dte er en god ide at have nogle opsøgende aktiviteter. Det har vi jo set i forhold til akademikerkampagnen, der har været vældig succesfuld. Der, hvor vi er bekymrede, er også , hvorvidt GTS’erne vil ramme virksomhedernes behov. Hvordan kan vi sikre os, at der er den ekspertise  indenfor en bred vifte af felter i GTS regi. Det er en bekymring, vi har, som jeg gerne vil have svar på.

LMJ:
Det har vi diskuteret meget. Det er et spørgsmål om at komme meget bredere ud, end vi gør i dag. GTS rammer allerede i dag 20.000 virksomheder, så de rammer jo bredt. Men et af vores ønsker med GTS har været at have en motor, som kunne bringe os endnu mere ud. Og vi tror meget på GTS, men vil selvfølgelig følge det nøje undervejs for at sikre, at vi kommer helt ud. Det er en helt valid bekymring.

Käthe:
måske skulle jeg lige tilføje, at der jo er den der undersøgelse af dansk erhvervsliv fra 2002-2004, som handler om, hvor informationskilder kommer fra, og der er det kun 2 %, der kommer fra GTS.

AB:
GTS behøver ikke at være eneste kilde, men kan være et godt redskab til at bringe et innovationsprojekt videre.

Rikke Schørring(?) (Berlingske Tidende? lav lydkvalitet):
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om man som en af disse virksomheder konkret kommer til at mærke effekten af disse tiltag?

LMJ:
Man skulle gerne mærke, at man får hjælp. Nogle af de ting, vi lægger op til, er også, at hvis man er en mindre virksomhed, der ikke har erfaring med at samarbejde med GTS’er eller ikke har erfaring med hæjtuddannede, så er noget af det, vi gerne vil, at stille op med sparringspartnere. – nogle mentorer. Vi vil gerne være synlige derude med de nødvendige kompetencer, og der overvejer vi at putte innovation på som fag igennem hele forløbet.

AB:
Jeg tror ikke at alle Håndværksrådets medlemmer vil komme til at mærke det her, men de virksomheder, der har den lyst eller ambition – eller står i en konkurrencesituation, hvor de skal udvikle sig – de vil få nogle redskaber, som kan være med til at bringe dem videre frem. Og så håber vi, at også selv vil tage det skridt videre med at få dem ind, som ikke selv er opsøgende. Netop den gruppe vil mærke, at der er tilbud til dem, som ikke har været der tidligere.

Rikke, Berl.Tidende:
Hvor mange gange kan man forvente at få besøg af sådan en innovationsagent?

AB:
Som du kan se, er det 7-900 virksomheder, der vil få besøg, så det er slet ikke alle. Vi siger faktisk, det er et pilotprojekt – virker det her? Det ved vi faktisk ikke. Men vi prøver nu at sætte de bedste, vi har, til at opsøge virksomhederne derude. Og hvis vi får en tordnende succes går vi til Helge og beder om flere penge!

HS:
Ligesom det faktisk skete med videnpilotprojektet, hvor der var en forsigtig start, men hvor det faldt 100% heldigt ud.

IM:
Jeg har også en forventning om, at virksomhederne vil mærke det i form af, at de organisationer, de er medlem af, vil være anderledes aktive i forhold til de redskaber, der ligger i RTI’s handlingsplan, fordi handlingsplanen er levet til i en frugtbar dialog med organisationerne. Den kontakt gør også, at organisationerne er klar over, hvad det er for muligheder, der ligger i den. Jeg tror, vi har fået sat nogle kræfter i spil ved måden, handlingsplanen er blevet til på. Det tror jeg er en vigtig pointe.

HS:
Der blev tidligere spurgt, om det er vigtigt, at det er 70 tiltag – og til det vil jeg sige, at det tror jeg er utroligt vigtigt. Fordi, når vi ser rundt i landskabet, hvor forskellige virksomhederne er, og hvor forskellige deres behov er, så tror jeg det er afgørende, at vi har en lang række forskellige tilbud. Og så må vi se, hvilke tilbud, der fungerer bedst på sigt. Det er klart, at vi skal være med til at gøre det overskueligt, men at der er en række forskellige tilbud er en væsentlig forudsætning for succes, tror jeg.

XXSørensen, Dansk Industri:
Jeg vil høre, hvordan I vil gøre det lettere at orientere sig i det innovationssystem, som jo i øjeblikket er en anelse svært at orientere sig i. Vil I f.eks. samle det i en web-portal?

AB:
Vi starter med os selv og læger vores ordninger frem, og så går vi i dialog med de andre ministerier, ligesom vi har været i dialog med GTS institutioner og alle. Vi arbejder på at få en bred fællesportal.

LMJ:
Da jeg statede i rådet var der mange, og der er mange interessenter. Så der er allerede mange formelle diskussionsfora med de andre, for det er vigtigt, at der er koordinering på tværs.

IM:
Jeg vil bare sige, at den koordinering sker både i de bemyndigende organer, hvor der sidder folk fra erhvervslivet ligesom RTI og tilsvarende organer på andre ministerområder, og så sker den på embedsplan også. Og der har vi faktisk et løbende og frugtbart samarbejde, specielt med Økonomi- og Erhvervsstyrelsen, som er den anden store operatør særligt på iværksætterområdet.

HS:
Det er helt afgørende, det er jeg enig med dig i.

(Ikke præsenteret):
Kan I ikke uddybe, hvem de her videnpiloter og videnagenter er?

HS:
Videnpiloter er – og agenter er et godt ord – som Ane sagde udstråler det handlekraft – altså videnpilot er et konstrueret ord til lejligheden. Det handler ganske enkelt om akademikere, der skal ud i virksomheder, som ikke har højtuddannede.  Vi mødte meget ofte i starten den indstilling hos de små og mellemstore virksomheder, når vi var ude at tale med dem om innovation, at de ikke vidste , hvordan de skulle komme i kontakt med videninstitutionerne. Noget af det, vi ofte mødte, når vi var på besøg, var den holdning, at ”de taler et andet sprog end vi gør” og ”hvis vi kommer ind til forskningsinstitutionerne, hvem er det så lige, vi skal tale med?” Så tænkte vi ”lad os få lavet et system, hvor vi får en højtuddannet ud i de virksomheder, der ikke har haft en akademiker før, hvor man så får løntilskud, så det er attraktivt for virksomheden at få en videnpilot. Og agenten – Ane?

AB:
Vi har gjort det, at vi har taget tre af vores GTS-institutter og bedt dem tage én region hver. De skal så sætte deres bedste konsulenter i en gruppe med ansvaret for at finde de mest innovative, visionære, spændende små og mellemstore virksomheder i regionen. Og så skal de tage ud og rådgive hver enkelte virksomhed helt konkret om, hvordan de kan udvikle virksomheden og måske sige ”vi skal have en videnpilot ind!” – for vi vil meget gerne kæde ordningerne sammen.

HS:
Det er glimrende, at du spørger, for de ord bliver almindeligheder for os, der arbejder med det.

Johannes XX, Ingeniørforeningen:
Jeg må også kvittere for planen, det er en rigtig flot plan og særligt målet om at få 2000 flere højtuddannede ud i virksomhederne. Jeg kan også godt se, at der er de rigtige redskaber i tanken om videnpilot, videnagent og erhvervs-phd. Mit problem går derimod ud på, at vi i ingeniørkredse, som normalt er mest attraktive for de små virksomheder, i hvert fald ikke se, at vi har de mennesker, der skal opfylde det mål. Hvad har I gjort jer af tanker på arbejdskraft-siden i den henseende? Der er jo en del ingeniører i dag, der arbejder på LO-arbejdsområdet, som man måske kunne hive ind i dag, og så er der den generelle branding-kampagne. Hvad vil man gøre for at få den reelle arbejdskraft, man har brug for i dag? Innovationsagenterne kan jo hjælpe med at skaffe den teknologiske viden, der mangler i virksomhederne, når ingeniørerne ikke kan komme ud og hjælpe, men mit spørgsmål er altså, hvordan I vil sørge for at skaffe den arbejdskraft, virksomhederne gerne vil have?

LMJ:
Jamen det er jo også et svært arbejdsmarked p.t., og en af de ting, vi  diskuterer, er også mobiliteten mellem virksomheder og videre. Vi har nogle ordninger, der gerne skulle gøre det attraktivt at komme ud i de små og mellemstore virksomheder – erhvervs-phd’en er jo en type overbygning på disse – men det er klart, at det også generelt er indstillingen i Danmark, at det skal være spændende for en ingeniør at arbejde i en mindre virksomhed og ikke i de store. Men vi har ikke fundet et Columbus-æg, som får dem til at flytte sig. 

IM:
Den teknologiske forståelse, der ligger til grund her, er jo, at innovation kan være teknologisk innovation. Men det kan også være andre former for innovation. – brugerdrevet innovation, markedsdrevet innovation. Og det er jo en innovationsform, hvor det ikke alene er en teknisk kompetence, der er brug for, men hvor der også i vid udstrækning er brug for en samfundsvidenskabelig eller humanistisk kompetence. Og nu er det jo sådan med akademikerledigheden, at den jo er højere blandt de sidste typer end blandt ingeniørerne – så der vil jo være arbejdskraft at få ud i virksomhederne og dermed sikre en innovationsindsats, som ikke alene er en teknologisk innovation.

AB:
Vi arbejder i øjeblikket også på, at designuddannelserne kan blive omfattet af videnpilot-ordningen, så vi kan få den type kompetence med ind også. Og så skal jeg også lige sige: det er jo iikke nogen beskæftigelsesordning – videnpilotordningen – vi ser det som et tilbud til virksomhederne om at få ny viden ind. Det er det, der er vores fokus.

Johannes X, Ingeniørforeningen:
Hvis jeg lige mp suppplere – nu er det jo sådan, at dem der laver briugerdreven innovation, også i høj grad  er dem, der bruger ingeniører i deres produktudvikling. Så jeg synes ikke helt, den holder. Så når vi undersøger det, har vi den mindste andel af det, der hedder forskningsdreven – der er det mere jurister og økonomer, der skal ind med patent og alt muligt andet, men når det er den brugerdrevne innovation, er det i høj grad diplomingeniører, der kommer ud.

HS:
Jeg tror også, det er meget vigtigt, at vi holder os for øje, at dette projekt på ingen måde afhjælper det store projekt, som vi har med at skaffe langt flere ingeniører. Det er jo desværre et meget meget stort problem, som vi jo gør os umage for at få løst. Men der er mange andre muligheder. Der er jo stadigvæk en del ledige, som vi måske kunne hjælpe ud. Jeg skal lige tilføje til det med videnpilot-ordningen, at den i de første år fik udseende af, at den var en beskæftigelsesordning, og det er den ikke. Det har ikke noget som helst med det at gøre.   

Ole Wendelboe:
I forhold til erhvervs-phd’er på det private område, så er der stadig DJØF’ere, der går ind i ordningen og det er i videnservice branchen, der jo boomer af sted. Og der er det jo heldigvis sådan i forhold til at gøre det mere attraktivt, at virksomheden selv kan vælge, hvilken løn, man vil give. Man får et tilskud, men man behøver ikke ligge på phd-niveau. Vi ser stadig flere  eksempler på, at man spørger en dygtig medarbejder ”vil du ikke blive her i virksomheden og fordybe dig i tre år i det, du er allermest optaget af?”. Så får man en meget vidende medarbejder, og for virksomheden er der et fastholdelsesperspektiv. Og det behøver ikke være umuligt, selvom det er meget stramt arbejdsmarked for tiden.  

XX, Politiken:
Ane Buch, du sagde, at de virksomheder, der er visionære og har innovation i sigte bør have innovations-agenter. Var det ikke en ide at fokusere også på dem, der ikke ser så visionære ud men mere virker som om, de er gået i stå?

AB:
Vi kan aldrig gå ind at skabe et vækst-ønske eller vækstambition i en virksomhed, der ikke har det. Men hvis den har ambitionen og viljen til at satse, vil vi gerne sende en ud.

XX, Politiken:
Hvordan kan man så skabe det?

AB:
Det er også en svær opgave, som vi har uddelegeret til kompetente personer at varetage. Jeg tror, at hvis vi placerer os et sted, hvor de virksomheder kommer, så vil vi få bedre adgang til dem.

LMJ:
Der skal jo være en åben dør. Vi kan jo ikke tvinge virksomhederne til at være innovative. Så selvfølgelig skal der være en vilje og en vis interesse i den anden ende.

XX, Politiken:
Men har virksomhederne så mulighed for at henvende sig og sige ”vi er ikke innovative, men vi vil gerne være det”.

LMJ:
Ja, bestemt. 

HS:
Ja, det er gennemgående. Uanset, om de hedder piloter eller agenter, så er udgangspunktet, at det er et tilbud til virksomhederne. Men det er klart, at der er nogle, som i de seneste år også har gjort opmærksom på problemerne. Et af problemerne er, at i de små virksomheder er der tendens til, at man slet ikke ved, hvad man kan og skal gøre, og slet ikke hvordan man kommer i kontakt med de muligheder, der er. Det er også derfor, vi nu laver en større handlingsplan.

JW, Dansk Erhverv:
Jeg vil også gerne kvittere for den åbenhed, embedsmændene i råd og nævn. Det har været en positiv proces for os at være med i. I har ikke været så meget inde på det strategiske perspektiv, I lægger på videnservice, og det håber vi selvfølgelig, at I vil gøre noget ud af – også med henblik på de fri midler. I den forbindelse mener vi, at man skal grave et spadestik dybere og få fat i vækstlaget, der hvor der er en åben dør, men også der, hvor den måske binder lidt. Der er (? baggrundsstøj) jo de mest innovationsintensive næst efter medicinalbranchen og er de største private aftagere af akademisk arbejdskraft. De har et potentiale. Og  de bruger kun 4% akademikere og forskere til at innovere, de gør det selv ved hjælp af deres brugere. Der mener vi, at kunsten er at forskningsbasere brugerinnovationen. Så der er ingen modsætning mellem bruger- og forskningsbaseret innovation. Det er vores indfaldsvinkel, og så kunne man håbe på, at de tre GTS’ere også får til opgave t rende dørene ind hos videnservice-erhvervene.

LJM:
Selvfølgelig gør de det. Men igen er det vigtigt at se rammerne for handlingsplanen. Det er et område, som vi vil satse på, og der har vi også brug for en sparring med organisationerne om at finde ud af, hvordan vi skal gøre det. Hvordan kommer vi de rigtige steder hen på den rigtige måde.

HS:

 

Ja, det blev afslutningen. Vi har en god ramme, vi har nogle midler at gøre godt med, men der er mange ting, der skal udvikles. Som jeg startede med at sige for en times tid siden, så tror jeg, at det her er en væsentlig forudsætning for at få samfundet løftet op på det niveau, som er nødvendigt, når vi taler vidensamfund, og at det kan være med til at sikre fortsat vækst og velfærd i Danmark. Så tak for fremmødet, og jeg vil også gerne sige tak til rådet og de mange – hvoraf en del er repræsenteret – som har bidraget i et langt forløb, hvilket også gør, at jeg både tror og håber på, at det virkelig får bundklang. Tak for indsatsen, tak fordi I kom. 

Til top