Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Identifikation af kernefelter i dansk forskning

Detaljer om publikationen
Udgivelsesdato: 01.03.2006
ISBN: 87-91702-31-3

I henhold til lov om forskningsrådgivning fremlægger Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) den årlige rapport om dansk forskningspolitik, der indeholder rådets vurdering af dansk forsknings generelle udvikling, kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæssige relevans.

DFR's rapport for 2005 beskriver rådets arbejde med et udviklingsprojekt for identificering af kernefelter i dansk forskning. Rådet mener med kernefeltprojektet at have taget et første skridt til at realisere en kortlægning af forskningslandskabet med hensyn til kvalitet og relevans og til at etablere et kvalitetsbarometer for dansk forskning.

I kernefeltprojektet bad DFR forskningsinstitutionerne om at indsende beskrivelser af deres forskningsmæssige kernefelter. Information om de indmeldte kernefelter kan fås ved henvendelse til DFR's sekretariat.

Udover erfaringerne fra kernefeltprojektet indeholder rapporten vurderinger og anbefalinger for tilrettelæggelse af rammebetingelserne for universitetssystemets struktur og finansiering, kommercialisering af forskning og fremme af attraktive karriereveje for forskere.