Videre til indhold. | Videre til menunavigation

30.04.2008

Kreativitet, nytænkning og ny teknologi skal sikre fremtidens velfærd

Robotstøvsugere, intelligent tøj og anden ny teknologi kan frigøre ressourcer, så medarbejderne i børnehaven og på plejehjemmet får tid til det væsentligste – at passe børnene og de ældre. Men innovation i den offentlige sektor handler også om nytænkning.

Ofte har medarbejderne selv de bedste bud på, hvordan hverdagen kan blive mere tilfredsstillende og mere effektiv.

Den offentlige sektor står over for store udfordringer. Vi vil som borgere have god service, behandlingsgaranti og børnehaver, der holder åbent, når vi selv er på arbejde. Der er nok at bruge pengene til – både for kommunerne og regionerne. Samtidig mangler der ledige hænder. Og det bliver ikke bedre, når de store årgange går på pension.

Skal den offentlige sektor kunne løfte de udfordringer – og fortsat kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft – er der derfor et stort behov for innovation.

Der bliver ofte sat lighedstegn mellem innovation og teknologi. Men innovation i den offentlige sektor handler i lige så høj grad om at tænke nyt og finde nye løsninger. Her er det vigtigt at inddrage medarbejderne. For netop medarbejderne er både fortrolige med brugernes ønsker og med arbejdspladsens muligheder.

En strategi for mere og bedre innovation i den offentlige sektor

- Regeringen har som mål, at de offentlige institutioner i Danmark skal være blandt de mest innovative i verden. Derfor tilkendegav vi i forbindelse med trepartsaftalerne, at indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet også skal understøtte innovation i det offentlige, siger videnskabsminister Helge Sander.

 

- Næste skridt er nu, at Rådet for Teknologi og Innovation udarbejder en strategi for innovation i den offentlige sektor. Endvidere afsatte vi med kvalitetsreformen og finanslovsaftalen for 2008 betydelige midler til innovation og teknologi i den offentlige sektor. Både politisk, organisatorisk og finansielt er grundlaget altså på plads, så vi kan få sat turbo på udviklingen, siger Helge Sander.

Høring af interessenterne

Regeringen har bedt Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) under Videnskabsministeriet om at stå i spidsen for arbejdet med at udforme strategien.

 

Derfor inviterer Rådet for Teknologi og Innovation sammen med parterne bag trepartsaftalen – KL, Danske Regioner, LO, AC, DJØF og FTF – til en høring:

Onsdag den 7. maj 2008 kl. 9.00 –15.00 i Moltkes Palæ i København

Målet med høringen er at samle alle gode kræfter om en ny fælles strategi, der kan skabe nye løsninger og mere innovation i den offentlige sektor.

”Vi har i rådet mange års erfaring med at udvikle initiativer, der understøtter innovation og videnspredning. Vi vil se på, om nogle af vores nuværende ordninger kan bidrage til at løfte udfordringerne – eller om der er behov for helt nye løsninger skræddersyet til den offentlige sektor,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen, formand for RTI.

”Vores undersøgelser viser, at mere albuerum til den enkelte medarbejder til at komme igennem med nye ideer kan forløse det innovationspotentiale, vi ved, der er i den offentlige sektor. I RTI’s strategiarbejde bliver det derfor vigtigt at få forhindret de benspænd, som engagerede medarbejdere nogle gange møder i den offentlige sektor,” udtaler Sine Sunesen, formand for AC.

”Danske Regioner hilser investeringer i velfærdsteknologi og innovation velkommen. De danske sygehuse har en støt stigende produktivitet og står over for historisk store investeringer i nye sygehuse. Derfor har de brug for tid og ressourcer til innovative løsninger – gerne i samspil med universiteter og private virksomheder. Dette kan også bidrage til at rekruttere dygtige medarbejdere til sektoren, Bent Hansen, formanden for Danske Regioner.
.
”Vi håber, at strategien kan være med til at understøtte den innovationskultur, der er så vigtig på de offentlige arbejdspladser. En sådan kultur indebærer bl.a. involvering af medarbejderne, plads til eksperimenter samt udfordring af vaner og traditioner”, udtaler Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

”Innovation er et nyt og helt genialt redskab til at skabe udvikling og fornyelse - både i den private og den offentlige sektor. Men det afgørende er, at medarbejderne bliver omdrejningspunktet for de aktiviteter, der sættes i gang. De kan skabe dynamik i processen og bidrage med deres gode ideer og konkrete erfaringer,” siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO.
 
Rådet for Teknologi og Innovations strategi forventes offentliggjort i september 2008. På Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside www.fi.dk kan du følge arbejdet med strategien.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen udgiver i forbindelse med seminaret debatoplægget: ”Øget videnspredning og innovation i den offentlige sektor – på vej mod en strategi.”

- Du kan se debatoplægget her.
- Du kan læse mere om strategiseminaret her.
- Du kan få tilmeldingsblanket til strategiseminaret her.
- Du kan læse om trepartsaftalen her.

Yderligere information ved henvendelse til:

  • Videnskabsminister Helge Sander, kontakt informationschef Allan Boldt, telefon: 33 92 97 39
  • RTI’s formand, direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, IBM Danmark A/S, mobil: 28 80 40 98
  • Forsknings- og Innovationsstyrelsen
    Jesper Rasch, e-mail: , tlf.: 35 44 62 23 eller
    Tobias Hillestrøm, e-mail: , tlf.: 35 44 62 33
    Informationschef Birgitte Ehrhardt, , tlf.: 35 44 63 56
  • KL – Fuldmægtig Ane Yde Skaksen, e-mail: , tlf. 33 70 35 49
  • Danske Regioner – Chefrådgiver Kenneth Sørensen, e-mail: , tlf. 35 29 82 06
  • LO – Erhvervs- og forskningspolitisk konsulent Pia Mulvad Reksten, e-mail: , tlf. 35 24 61 46
  • AC – Chefkonsulent Rasmus Conradsen, e-mail: , tlf. 22 49 58 67
  • DJØF – Politisk konsulent Ole Bech Lykkebo, e-mail: , tlf. 33 95 99 30
  • FTF – Konsulent Jens Krogstrup, e-mail: , tlf. 33 36 88 20

Fakta

Forsknings- og Innovationsstyrelsen udgiver i forbindelse med seminaret debatoplægget: ”Øget videnspredning og innovation i den offentlige sektor – på vej mod en strategi.”