Videre til indhold. | Videre til menunavigation

21.04.2010

Tre nye innovationsnetværk skal sætte gang i servicesektorens vækst og eksport

Hvordan får man danske servicevirksomheder ind på lystavlen hos udenlandske forbrugere? Hvordan får vi forskernes viden om kommunikation og branding ud at gøre gavn i reklamebranchen? Kan vi udnytte mobiltelefonen til bedre borgerservice?

Det er nogle af de spørgsmål, som tre nye innovationsnetværk inden for service vil tage hånd om.

Rådet for Teknologi og Innovation har netop besluttet at medfinansiere i alt syv nye innovationsnetværk med i alt 114 mio. kr. over de næste fire år. Tre af de syv netværk handler om serviceinnovation.

8 ud af 10 jobs skabes indenfor service

Servicesektoren er samlet set den største sektor i Danmark i dag. Den repræsenterer omkring halvdelen af bruttoværditilvæksten. Og mere end 8 ud af 10 nye jobs skabes inden for service.

- Med den store betydning udvikling af serviceydelser har for dansk økonomi er det naturligt at gøre en ekstra indsats netop her. Danmark skal leve af viden og innovation - også inden for serviceerhvervene. Innovationsnetværkene skal være med til at sikre, at serviceerhvervene får gavn af den offentlige forskning, og at vi får udnyttet det store vækst- og eksportpotentiale, som servicesektoren har, siger formanden for Rådet for Teknologi og Innovation, Lars Mikkelgaard-Jensen.

Netværk skal sikre, at forskningen gør gavn

Videnskabsministeriets landsdækkende innovationsnetværk er samlingspunkter, hvor flere tusinde virksomheder og forskere kan mødes om nye fælles projekter. Netværkene fokuserer på erhvervsmæssige områder, hvor Danmark har særlige styrker og udviklingspotentialer. De syv nye netværk skal sammen med 11 eksisterende være virksomhedernes indgang til universiteterne og sikre, at forskningen kommer ud og gør gavn i virksomhederne.

- Vores beslutning om godkendelse af de syv nye netværk indebærer, at vi nu har en samlet palet af netværk, der dækker de væsentligste erhvervsområder i Danmark. Målet er, at over 6000 virksomheder deltager i netværkenes aktiviteter”, siger formanden for Rådet for Teknologi og Innovation, Lars Mikkelgaard-Jensen.

Yderligere oplysninger

Information om innovationsnetværk fås hos Forsknings- og Innovations-styrelsen, kontorchef Thomas Alslev Christensen, tlf.: 33 92 93 73, .

Fakta

  • Den årlige oversigt over innovationsnetværkenes aktiviteter viser, at de er særdeles gode til at skabe resultater. Næsten 4000 virksomheder deltager i netværksaktiviteter.
  • To ud af tre af deltagerne kommer fra virksomheder med under 50 ansatte.
  • Rådet for Teknologi og Innovation modtog 25 ansøgninger om medfinansiering af innovationsnetværk til i alt ca. 460 mio. kr.
  • Et innovationsnetværk er et samarbejde mellem virksomheder, universiteter, teknologiske videnformidlere, den offentlige sektor og andre relevante aktører inden for et bestemt fagligt område.
  • Innovationsnetværkene finansieres af Videnskabsministeriet og har mindst 50 procents medfinansiering fra private virksomheder, organisationer, fonde etc. 

 


Oversigt over nye innovationsnetværk


Innovationsnetværket for Dansk lys

Formål og målgruppe: Det faglige fokus er lys i alle dets former i det omgang, det kan omsættes til kommercielle produkter. Hovedområderne for netværket er lyskilder, armaturer og rådgivning. Målgruppen er virksomheder, der beskæftiger sig med anvendelse af lys i Danmark.
Tilskud: 14,0 mio. kr.
Kontaktoplysninger: Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby, Michael A. An-dersen, Tlf. 40 59 52 99, e-mail:

Innovationsnetværket for Energieffektivt og bæredygtigt byggeri

Formål og målgruppe: Formålet er at skabe og samle ny viden om energieffekti-vitet og bæredygtighed på tværs af byggeriets faggrupper, bl.a. ved inddragelse af branchens kunder. Målgruppen er byggeribranchen, bygherrer, rådgivere, materi-aleproducenter mv.
Tilskud: 20,0 mio. kr.
Kontaktoplysninger: Teknologisk Institut, Taastrup, Henriette Hall-Andersen, tlf. 72 20 22 41, e-mail:

Innovationsnetværket for Videnbaseret oplevelsesøkonomi

Formål og målgruppe: Det faglige fokus er udvikling af nye forretningsmodeller baseret på oplevelser. Netværkets målgruppe er virksomheder, der enten som de-res primære erhverv – eller som en del af deres forretning – beskæftiger sig med oplevelser.
Tilskud: 14,0 mio. kr.
Kontaktoplysninger: Aalborg Universitet, Aalborg, Jens F. Jensen, tlf. 99 40 90 28, e-mail:

Innovationsnetværket for Markedsføring og forbrugerforståelse

Formål og målgruppe: Netværket vil samle spidskompetencerne i Danmark inden for forbrugerforståelse, markedsføring, branding mv. og sørge for at denne viden forankres hos reklamebureauer og virksomheder. Målgruppen for netværket er både reklame- og kommunikationsbureauer, men også vareproducerende virk-somheder, der har brug for viden på et højt niveau.
Tilskud: 14,0 mio. kr.
Kontaktoplysninger: Syddansk Universitet, Odense, Per Østergaard, tlf. 65 50 32 35, e-mail: .

Innovationsnetværket Service platform

Formål og målgruppe: Netværket skal være den samlende platform for aktivite-ter, der kan øge innovation i servicevirksomheder. Netværket tager udgangspunkt i fire udfordringer: Internationalisering, produktivitet, strategi og ledelse og med-arbejdernes kvalifikationer. Målgruppen er bred og omfatter både serviceerhver-vet og produktionsvirksomheder, hvis produkter har et højt serviceindhold.
Tilskud: 24,0 mio. kr.
Kontaktoplysninger: Danmarks ErhvervsforskningsAkademi, København, Stina Vrang Elias, tlf. 33 42 66 00, e-mail: .

Innovationsnetværket for Miljøteknologi

Formål og målgruppe: Netværkets formål er at skabe tværfaglig udvikling af nye miljøteknologier inden for vand, jord, luft og affald. Målgruppen er den danske cleantech-sektor.
Tilskud: 14,0 mio. kr.
Kontaktoplysninger: DHI - Dansk Hydraulisk Institut, Hørsholm, Jørn Rasmus-sen, tlf. 45 16 92 00, e-mail: .

Innovationsnetværket for biomasse

Formål og målgruppe: Formålet er at skabe udvikling inden for produktion, håndtering og forarbejdning af biomasse, energiudnyttelse og udnyttelse af rest-produkter. Målgruppen er virksomheder, inden for biomasse og husdyrgødning.
Tilskud: 14,0 mio. kr.
Kontaktoplysninger: Agro Business Park, Tjele, Lars Visbech Sørensen, tlf. 89 99 25 00 e-mail:

Note: Bevillingerne afhænger af den konkrete opfyldelse af Rådet for Teknologi og Innovations krav til de enkelte ansøgninger.