Videre til indhold. | Videre til menunavigation

26.04.2010

Danske eliteforskere modtager fortsat flere penge fra Det Europæiske Forskningsråd

Det Europæiske forskningsråd (ERC) bliver en stadig vigtigere finansieringskilde for danske eliteforskere. Det fastslår Forsknings- og Innovationsstyrelsen i en ny rapport.

De prestigefyldte stipendier fra ERC kan være et afgørende springbræt for danske eliteforskeres fremtidige karriere. Derfor er danske forskere i stigende grad opmærksomme på ERC.

Danske forskere prioriterer i dag forskermidler fra ERC - og modtager nu to procent af de penge, som ERC uddeler til international eliteforskning udført i Europa. 

Fortsætter danskerne med at øge deres andel af ERC’s forskningsmidler, så kan Danmark meget vel blive blandt Europas største modtagere af ERC-midler. Det vil også betyde, at Danmark ikke længere halter bagefter vores nabolande Finland og Sverige, som i dag henter flere penge fra ERC end Danmark.

Videnskabsministeriet og Det Frie Forskningsråd har søsat et nyt, ambitiøst forskningsprogram, Sapere Aude. Formålet er at få stadig flere af de bedste danske forskere kørt i stilling til Det Europæiske Forskningsråd.

Om rapporten

Analysen stiller skarpt på tre temaer under det 7. rammeprogram (FP7): ERC, PEOPLE og Forskning til gavn for små og mellemstore virksomheder (SMV).

Rapporten analyserer den danske deltagelse i de tre temaer i FP7 ud fra spørgsmålet: Hvor kan danske forskergrupper og virksomheder blive bedre til at deltage?

Mere statistik om FP7

Derudover offentliggør styrelsen statistik og analyse af den danske deltagelse i FP7.

Kontakt

Annette Borchsenius
Kontorchef
Telefon: +45 7231 8270
E-mail:
Lisbeth Mortensen
Specialkonsu­lent
Telefon: +45 7231 8280
E-mail: