Forskere og universitetsledelser skal gå i dialog om god universitetsledelse
Forskernes frihed skal sikres med en grundbevilling. Samtidig skal universitetsledelserne i langt større omfang gå i dialog med forskerne om, hvad der er god universitetsledelse. Ledelse af universiteterne skal være mere international og styrkes fagligt.
Det er nogle af de centrale budskaber, som Danmarks Forskningspolitiske Råd fremlægger på sin forskningspolitiske konference tirsdag d.10. marts. Danmarks Forskningspolitiske Råd rådgiver Folketinget og regeringens ministre om dansk og international forskningspolitik.
I den årsrapport, der udkommer til konferencen, vurderer rådet, at universitetsloven fra 2003 overordnet er en god lov, men måden den er blevet implementeret på, har givet en række problemer. Der skal være bedre dialog og dertil kommer, at forskerne oplever, at stadig flere styringsmekanismer, både fra egne og eksterne institutioner, er en kraftig hæmsko for deres arbejde.
Grundbevilling til fri forskning
Derfor anbefaler Rådet, at forskerne skal have tildelt en grundbevilling, hvor der er afsat tid til de projekter, som forskerne alene følger af nysgerrighed, uden hensyn til universiteternes prioriteringer og strategier.
- I Rådet er vi meget bekymrede over den stigende utilfredshed, der er med styringen og ledelsen af universiteterne. Forskerne udfører fremragende forskning, men frustrationer over rammebetingelserne og ledelser påvirker arbejds- og forskningsklimaet så meget, at der er fare for at kvaliteten af de resultater, som forskerne leverer, kan blive påvirket negativt, siger medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd, professor Svend Erik Hougaard Jensen.
- Nu er det nødvendigt, at universitetsledelserne og forskerne går i dialog med hinanden. Parterne må i fællesskab udvikle aftaler og modeller for, hvordan universiteterne skal ledes. En grundbevilling til fri forskning kan være en del af aftalerne, så forskerne kan forfølge de gode idéer og spændende indfald, der ikke er planlagt eller følger den planlagte strategi, men som er en central del af fundamentet i videnskabelige nybrud, siger Svend Erik Hougaard Jensen.
Ressourcerne til naturvidenskab er faldet
På den forskningspolitiske konference fremlægger Rådet en række yderligere anbefalinger for, hvordan dansk forskning kan og bør styrkes.
Rådet har f.eks. gennemgået dansk naturvidenskabelig forskning og er blevet overrasket over, at ressourcerne til området har været relativt dalende i den seneste tiårige periode. Det gælder også på en række af de klassiske områder, hvor Danmark har stået stærkt internationalt.
- Der skal sættes flere penge af til dansk naturvidenskab, så områdets relative andel af dansk forskning bringes tilbage til det niveau, vi var på for ti år siden, siger næstformand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Leif Kjærgaard.
Konferencen foregår i Nationalmuseets Festsal tirsdag d. 10. marts 2009 kl. 9.00 – 12.00.
Årsrapporten fra Danmarks Forskningspolitiske Råd kan hentes nedenfor.
Yderligere oplysninger:
- Professor Svend Erik Hougaard Jensen, Copenhagen Business School, medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd: mobil: 2075 7807
- Direktør Leif Kjærgaard, tidligere Danisco, næstformand i Danmarks Forskningspolitiske Råd, mobil: 4059 8831
- Karin Kjær Madsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Sekretariatet for Danmarks Forskningspolitisk Råd, tlf: 3392 9994, email:
Linda Bang Jessen, pressekonsulent i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, mobil: 4132 6030, email:
Danmarks Forskningspolitiske Råd er et uafhængigt råd, der giver forskningspolitisk rådgivning til Folketinget og regeringens ministre om dansk og international politik. Rådets medlemmer udpeges i deres personlige egenskab af Videnskabsminister Helge Sander.
