10 mio. kr. til analyse af velfærdsstatens betydning for virksomheder
Er velfærdsstaten en hjælp eller en hindring, når private virksomheder skal klare sig i en globaliseret og kriseramt verden? Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv har bevilget 10 mio. kr. til en ny forskningsenhed, der skal forske i velfærdstatens betydning for danske virksomheder.
En forskergruppe på Aarhus Universitet har netop fået bevilget 10 mio. kr. til at danne en ny forskningsenhed med navnet: " An Economic Analysis of the Impact of the Scandinavian Welfare State and Flexicurity Policies on Danish Firms". Forskerne vil koncentrere sig om et nyt og afgørende aspekt i forskningen, der kan have betydning for velfærdsstatens overlevelse, nemlig: Hvordan bliver virksomheder påvirket af velfærdsstatens politik?
Professor Christian Lund, formand for Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv (FSE), siger:
- Vi er glade for at støtte et forskningsmiljø af høj international kvalitet i Danmark. Det er et område med et stort potentiale, og bevillingen giver nu forskerne mulighed for at skabe en sammenhængende og fokuseret indsats. Forskningsenheden vil give stor synlighed og være attraktiv for forskere på området. Samtidig vil den være med til at fastholde yngre danske forskere i et stærkt internationalt miljø og styrke kontakten til førende internationale forskere.
Den danske velfærdsmodel er beundret verden over, fordi den både har skabt en høj velfærd og stor fleksibilitet og omstillingsparathed på arbejdsmarkedet. Hidtil har forskere fokuseret på, hvordan systemet påvirker individer. Men den nye forskningsenhed går et væsentligt skridt videre og inddrager virksomhedernes rolle i velfærdsstaten. Oplever virksomheder f.eks. velfærdsstaten som en hjælp eller som en hindring i deres kamp for at overleve i en globaliseret og kriseramt verden?
Velfærdsstatens påvirkning af virksomheders indtjening og vækst
Når folk bliver hjulpet til at få et mere afbalanceret familieliv med orlovsordninger og tilskud til børnepasning giver det gladere, mindre stressede og dermed mere produktive medarbejdere. På den negative side kan det give et større fravær og højere lønomkostninger, som har konsekvenser for virksomhederne. Tilsvarende har arbejdsmarkedspolitikken stor indvirkning på udbuddet af den enkeltes arbejdskraft. Hvorvidt de samlede effekter på virksomhedernes indtjening og vækstpotentiale er positive eller negative, er der imidlertid ikke megen viden om, og det er det, den nye forskningsenhed vil forsøge at afdække.
Ved at kombinere registerdata om individer og virksomheder er forskningsenheden i stand til at følge individers og virksomheders reaktion på f.eks. ny lovgivning. Fokus vil være på at afdække effekten af velfærdspolitiske tiltag på virksomhedernes produktivitet og i sidste ende på deres indtjening.
Udover forskergruppen på Aarhus Universitet deltager en lang række udenlandske forskere i enhedens arbejde, blandt andet fra University of California Los Angeles og University College Dublin.
Yderligere oplysninger:
-
Formand for FSE Christian Lund, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, tlf.: 46 74 25 26, e-mail:
-
Fuldmægtig Kristoffer Bang Refberg, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf.: 35 44 62 28, e-mail:
Kontakt forskere i den nye forskningssenhed -
Professor Michael Rosholm, Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet, tlf.: 89 48 61 98, e-mail:
-
Nabanita Datta Gupta, professor, Aarhus School of Business, Aarhus Universitet, tlf: 89488966, e-mail:
-
Helena Skyt Nielsen, professor, Aarhus Universitet, tlf: 89421594, e-mail:
-
Michael Svarer, professor, Aarhus Universitet, tlf: 89421598, e-mail:




