Fri forskning giver plads til de gode ideer

Eksemplerne viser, at Forskningsrådet for Teknologi og Produktions bevillinger gør en forskel: Forskerne får øje på en udfordring og en problemstilling og med deres ekspertise kommer de med nye og anderledes bud på en løsning.

Der er dog altid en risiko for, at projekterne ikke fører til de ønskede resultater. ”Sådan er forskningens vilkår. Omvendt – når det lykkes – står vi måske med et forskningsmæssigt gennembrud,” siger professor, dr.ir. Marcel A. J. Somers, formand for Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP).

Havde de to projekter ikke fået støtte fra FTP, var de nok ikke kommet i gang, forklarer FTP’s formand. Den type forskning har svært ved at finde finansiering. Som de øvrige fire råd under Det Frie Forskningsråd stiller FTP nemlig ikke krav om, at forskningen skal ligge inden for strategisk fastlagte forskningsområder. Forskningen støttes alene, fordi den er nyskabende og i international topklasse.

To eksempler på forskningsprojekter, der har fået støtte fra FTP:

Gensplejset gær er nøglen til ny hvepsevaccine
Mennesker der lider af alvorlig hvepseallergi er typisk nødt til at blive vaccineret med jævne mellemrum. FTP støtter udviklingen af en vaccine, der, i modsætning til den nuværende, som består af små doser gift indsamlet fra levende hvepse, vil kunne produceres billigt og effektivt ved at gensplejse hvepsegift og gær. Den gensplejsede gærkultur vil derefter kunne producere store mængder vaccine.

Superlinse kan hjælpe til bivirkningsfri medicin
Hidtil har man ikke kunnet fotografere celleprocesser uden at gribe ind i dem. Men med en superlinse, der kan afbilde celleprocesserne uden indgriben, vil man f.eks. kunne afdække, hvordan processerne i syge celler adskiller sig fra raske eller se, hvordan medicin påvirker cellen. Dermed kan man udvikle medicin, som er målrettet de syge celler og derfor uden bivirkninger.

Længere nede på siden kan du læse mere om de to projekter.

For få penge til de gode idéer

Også i år har FTP måttet sige nej til forskning af høj kvalitet. I foråret modtog rådet f.eks. ansøgninger for 670 mio. kr. til kategorien ’forskningsprojekter’. Men budgettet rakte kun til at støtte 18 forskningsprojekter med i alt 72 mio. kr. Dét gav den hidtil laveste succesrate i FTP’s historie – kun 10,9 procent.

”Det er særdeles utilfredsstillende og frustrerende, at så mange af Danmarks dygtigste hjerner ikke kan få finansieret deres forskning. Det er den forskning, der kan skabe grundlaget for, at dansk forskning står stærkt i den globale konkurrence,” siger Marcel Somers.

En del af årsagen til den lave succesrate er, at FTP i år har valgt at give større bevillinger end hidtil. Til kategorien forskningsprojekter har man således kunne få en bevilling på op til 6 mio. kr.

”Forskning tager tid. Vi valgte at give større bevillinger, fordi forskerne har brug for tid til at nå frem til de ønskede resultater. Men i lyset af de lave succesrater – og fordi vi ikke forventer væsentlig flere midler - overvejer vi at sænke bevillingsstørrelsen igen, så vi får mulighed for at støtte flere talentfulde forskere og deres nyskabende ideer,” siger Marcel Somers.

Yderligere oplysninger:

• FTP's formand, professor Marcel A.J.Somers, telefon: 45 25 22 50, mobil: 61 34 54 29; e-mail:
• Fuldmægtig Per Kolbeck Nielsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, telefon: 35 44 63 45, e-mail:

FTP’s bevillinger kan ses på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside www.fi.dk  under sektionen Søg Støtte > Bevillingsoversigter

Nedenfor præsenterer vi to af de projekter, som rådet har støttet i de første tre kvartaler af 2007:

Effektiv og billig vaccine mod hvepseallergi

Det sker heldigvis sjældent, at hvepsestik får en dødelig udgang, men ikke desto mindre dør omkring 100 mennesker hvert år af hvepsestik i Europa. I Danmark afføder hvepsestik voldsomme eller livstruende allergiske reaktioner hos 1-3 procent af befolkningen.

Den allergiske reaktion fremkaldes af nogle bestemte proteiner i hvepsegiften, såkaldte allergener. I dag kan man kun forebygge de livsfarlige hvepseallergier ved at vaccinere regelmæssigt med små doser af hvepsegift – der naturligvis indeholder de farlige allergener – i tre år. Giften til vaccinationerne indsamles manuelt fra levende hvepse i en meget omkostningsfuld procedure.

Ny forskning tyder imidlertid på, at man vil kunne få gær til at danne hvepseallergenerne. De gener, som står bag hvepsens dannelse af allergenerne, vil nemlig kunne overføres fra hvepse til gær ved hjælp af gensplejsning.

FTP har derfor givet ph.d. Irina Borodina 2,3 mio. kr. til at gensplejse gener for de fire vigtigste hvepseallergener ind i gær. Hun forventer at kunne få gæren til at producere store mængder hvepsegift-allergener. Blot én liter gensplejset gærkultur vil indeholde mere gift end 100.000 hvepse.

Perspektivet er billig vaccine mod hvepseallergi. Og en mere ren, og dermed potentielt mere effektiv vaccine, fordi den kun indeholder lige præcis de allergener, som har betydning for den enkelte patient. Der er også udsigt til, at de gensplejsede allergener vil forbedre diagnosen af hvepseallergi. Irina Borodinas forskning kan endvidere på længere sigt danne grundlag for at udvikle billige, effektive vacciner mod allergi over for mange andre stoffer.

Yderligere oplysninger om projektet Development of yeast-based system for component-resolved diagnostics and treatment of wasp venom allergies: Ph.d. Irina Borodina, Center for Mikrobiel Bioteknologi, BioCentrum-DTU, Danmarks Tekniske Universitet, telefon: 45 25 26 59, e-mail:

Superlinse, der kan ”se” processerne i levende celler

I de seneste år er det lykkedes forskere at udvikle særlige optiske teknikker, så man kan afbilde proteiner, enzymer og andre nano-små molekyler – i størrelsesordenen 5-10 milliontedele millimeter.

I dag kan det imidlertid kun lade sig gøre ved at anbringe linsen – en optisk fiber – så tæt på objektet, at den næsten rører ved det. Det betyder for eksempel, at man er nødt til at trænge ind i en celle, hvis man vil fotografere,, hvad der foregår inde i den. Man forstyrrer dermed cellen og kan med andre ord ikke optage en realistisk ”film” af processerne inde i en levende celle.

Men ny viden tyder på, at det er muligt at udvikle en superlinse, som kan afbilde detaljer i en celles indre, selvom linsen placeres uden for cellen og ikke rører ved denne – og altså ikke forstyrrer celleprocesserne.

FTP har derfor givet en bevilling på 4,2 mio. kr. til adjunkt, ph.d. Alexandra Boltasseva, som vil udforske mulighederne for at udvikle en sådan superlinse. 

Hvis det lykkes, vil man for første gang nogensinde kunne se, hvad der reelt foregår på nanoskopisk niveau i en levende celle. Dét kan for eksempel bruges til at afdække, hvordan processerne i syge celler adskiller sig fra de raske. Eller til at identificere præcist, hvad der sker, når medicin påvirker cellen. Det giver et enestående grundlag for at udvikle medicin, der er præcist målrettet mod de syge processer – altså effektiv medicin uden bivirkninger.

Yderligere oplysninger om projektet On-Chip Nano-Imaging Using Superlens NanoMIUS: adjunkt, ph.d. Alexandra Boltasseva, COM-DTU, Danmarks Tekniske Universitet, telefon: 45 25 63 68, e-mail:

FTP – støtter fri grundforskning med et anvendelsessigte

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) støtter fri, uafhængig grundforskning inden for jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab og teknisk videnskab. Forskningen skal have et anvendelsessigte, rettet mod løsning af teknologiske eller produktionsmæssige problemer i erhvervslivet eller i samfundet i øvrigt.

Det er FTP’s mål at skabe viden, etablere forskningsmiljøer og uddanne forskere inden for nye, visionære forskningsområder. Dette er med til at sikre den iderigdom, ekspertise og ressourcer, der skal til for at opdyrke nye strategiske forskningsområder og omsætte viden til økonomisk vækst og samfundsmæssige forbedringer.

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) er et af de fem faglige forskningsråd, som sammen med en bestyrelse udgør Det Frie Forskningsråd (DFF). De fem faglige forskningsråd støtter forskningsaktiviteter og giver forskningsfaglig rådgivning i samarbejde med bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd.

Pressemeddelelse fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion.