Nye spændende bevillinger fra programkomiteen for nano, bio, og it

Programkomiteen for Nanovidenskab og -teknologi, Bioteknologi og IT (NABIIT) råder over 100 mio. kr. i 2006. Komiteen har uddelt 31 mio. kr. til fire nye, spændende forskningsprojekter.

Fælles for projekterne er at de:

• adresserer problemstillinger, der er vigtige for samfundet
• løses i samspil med erhvervslivet
• har en betydelig medfinansiering fra virksomhederne og
• indeholder et væsentligt element af forskeruddannelse.

NABIIT's tværgående program skal skabe ny innovation ud fra forskning, der kombinerer mindst to af de tre områder. NABIIT støtter desuden forskning i sundhedsmæssige, miljømæssige og etiske problemstillinger, der knytter sig til programområdet.

Nye løsninger gennem forskning der går på tværs

Formanden for NABIIT, professor Lars Mathiassen fra Georgia State University i  USA, er godt tilfreds med uddelingen:

– De fire projekter viser hver på deres måde, hvordan det at bygge bro mellem forskellige forskningsområder kan give os nye løsninger på problemer, der er af stor samfundsmæssig betydning.

Er der risici forbundet med de nye teknologier?

Et af projekterne handler om risikoanalyse af nanoteknologi. Om det siger Lars Mathiassen:

– Ud over at være fremragende forskning tager projektet fat på en meget væsentlig problemstilling. Og det sker på den måde, som vi finder bedst, nemlig i takt med at teknologierne udvikles, således at man forholder sig direkte til den specifikke nanoteknologiske forskning, der er i gang netop nu. I Det Strategiske Forskningsråd er vi overbevidste om, at det har større effekt end risikoforskning, der forholder sig generelt til nanoteknologien.

Strategisk kvalitet: relevans, effekt og forskningshøjde

Ved vurderingen af ansøgningerne har programkomiteen lagt vægt på både relevans, effekt og forskningshøjde. Og det er langt fra tilfældigt:

– For Det Strategiske Forskningsråd er det ikke nok, at forskningen er på højt internationalt niveau. Den skal også være relevant set i forhold til programmets formål og den mulige anvendelse af resultaterne. Og så skal vi føle os overbeviste om, at de resultater, der kommer ud af arbejdet, rent faktisk vil få en effekt på de problemstillinger, man beskæftiger sig med, forklarer Lars Mathiassen.

De fire projekter, som NABIIT har støttet, har også betydning for dansk forskeruddannelse. I budgetterne er således indregnet uddannelse af mindst 12 ph.d.'er.

Nært samspil med erhvervslivet

En anden mærkesag for Det Strategiske Forskningsråd (DSF) er, at forskningen foregår i et nært og forpligtende samspil mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Dette opfylder de nye projekter.

Virksomhedernes aktive deltagelse afspejles både i den måde, projekterne er bygget op og gennemføres på, og i deres økonomiske engagement. Virksomhedernes medfinansiering, der har form af både egenfinansieret forskning og kontante tilskud, udgør således mere end 17 mio. kr.

Anden uddelingsrunde

Netop nu er man ved at gennemgå ansøgningerne til årets anden og sidste uddelingsrunde.

– Ved den første uddeling var vi lidt bekymrede for, at især it-forskningen havde svært ved at finde sin plads i programmet. Den frygt har vi ikke mere. Antallet af ansøgninger er vokset, vi ser en god spredning på områderne nano, bio og it, kvaliteten synes generelt at være fin og tendensen med et stort erhvervsengagement fortsætter, siger en tilfreds Lars Mathiassen.

Yderligere oplysninger

Lars Mathiassen, formand for Programkomiteen NABIIT, tlf.: 001-404-651-0933, e-mail:

Birthe Schouby, chefkonsulent, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf.: 3544 6219, e-mail:

De fire nye projekter, der har fået støtte af NABIIT:

1. Risikoanalyse af frie nanopartikler

Partikler i nanostørrelse har skabt stor opmærksomhed på grund af deres unikke egenskaber og mulige teknologiske anvendelse. Produkter baseret på nanopartikler forventes at få en væsentlig betydning for udviklingen af fremtidens samfund.

Det er imidlertid vigtigt at sikre sig, at der ikke er risici forbundet med disse nye teknologier – hverken for mennesker eller miljø.

Formålet med projektet er at udvikle og afprøve testsystemer, der kan indgå i en integreret risikoanalyse af frie nanopartikler af sølv og oxider af zirkonium, silicium og titanium.

Dette er nanopartikler, som indgår i den forskning, der bl.a. foregår på iNANO i Århus, og som fx forventes at kunne bruges i forbindelse med antibakterielle overflader og ved fotokatalyse, der specielt kan anvendes inden for avanceret vand- og luftrensning.

Arbejdet vil omfatte vurderinger af toksiciteten ud fra en lang række af de parametre, der karakteriserer nanopartiklerne. De toksikologiske effekter vil desuden blive undersøgt gennem en række molekylærbiologiske analyser.

Projektleder

Samarbejdspartnere

iNANO, Danmarks Miljøundersøgelser og virksomheden SCF Technologies.

Budget

12,5 mio. kr. Heraf kommer de otte mio. kr. fra DSF, mens resten finansieres af partnerne selv.

Yderligere oplysninger

Herman Autrup, tlf.: 8942 6180, e-mail: 

2. Computermodeller af proteiner

Enzymer er proteiner, som har forskellige funktioner i den levende organisme. Men de kan også udnyttes andre steder, fx til at fjerne snavs fra tøj. Hvis vi ønsker at forbedre enzymerne, er vi nødt til at forstå, hvordan de virker.

Projektet handler om at udvikle nye og forbedrede computermodeller, som kan fortælle, hvordan et enzym virker. Det sker ved at simulere enzymets opførsel i computeren.

Tidligere kunne man kun simulere hvad der svarer til en milliontedel sekund af enzymets bevægelse. Målsætningen for projektet er at forlænge den periode tusinde gange.

Hvis forskningen skal føre til det ønskede resultatet, er det vigtigt at få opstillet de bedst mulige modeller, løbende at forbedre modellerne og sikre afprøvning af resultaterne. Her kommer det nære samspil mellem bio- og it-områderne ind.

Projektleder

Professor Anders Krogh, Bioinformatikcentret, Institut for Molekylær Biologi, Københavns Universitet.

Samarbejdspartner

Novozymes.

Budget

14,7 mio. kr. Heraf dækker DSF 7,8 mio. kr., mens partnerne selv finansierer resten.

Projektet gennemføres i et nært samspil med forskere i bl.a. Tyskland og England.

Yderligere oplysninger

Anders Krogh, tlf.: 3532 1329, e-mail:  

3. Bedre behandling af rygerlunger

I projektet vil forskere i digital billedanalyse arbejde sammen med den medicinske og farmakologiske forskning for at forbedre mulighederne for at diagnosticere, karakterisere og behandle patienter med rygerlunger.

Det kritiske punkt i behandlingen af lungecancer og forstadier til sygdommen er at få stillet diagnosen på et tidligt tidspunkt. Derfor kan man med fordel gennemføre undersøgelser med CT-scanning af brede befolkningsgrupper, der er særligt udsatte, som fx rygere.

For at gøre det praktisk muligt at analysere de mange CT-scanninger, forbedre præcisionen i diagnosen og for at få mere viden om den forventede effekt af en given behandling, skal der udvikles nye værktøjer og metoder. Det er her, forskningsprojektet sætter ind.

Projektleder

Adjunkt Marleen de Bruijne, IT-Universitetet i København.

Samarbejdspartnere

Bl.a. Gentofte Sygehus. Budget: 16,8 mio. kr. Heraf dækker DSF 7,2 mio. kr. mens resten finansieres af partnerne selv.

Yderligere oplysninger

Marleen de Bruijne, tlf.: 7218 5056, mobil: 6168 9616, e-mail: 

4. Nye katalysatorer

Katalysatorer udgør grundstenen i praktisk talt al kemisk produktion og danner basis for adskillige vigtige miljøbeskyttelsesteknologier, bl.a. til oprensning og bearbejdning af fossile brændstoffer med henblik på at fjerne svovl og sikre en bedre udnyttelse af sparsomme olieressourcer.

Fremtidige krav om nye og bedre katalysatorer kræver en markant bedre grundlæggende forståelse af katalysatorerne, der oftest består af aktive nanopartikler fordelt på et porøst bæremateriale.

I dette projekt vil man udnytte den seneste udvikling inden for scanning, probe mikroskopi (SPM), til at afbilde den atomare opbygning af enkelte katalysators nanopartikler og afsløre deres katalytiske egenskaber. 

For at kunne udnytte de mange data, skal der ske en effektiv og detaljeret dataanalyse. Udviklingen inden for SPM har bl.a. muliggjort realtime-afbildning af vigtige katalytiske processer, men et fuldt udbytte af dataanalysen stiller krav om nye og bedre it-redskaber.

I projektgruppen findes de mange forskellige kompetencer, der forventes at føre til nye internationale gennembrud i forståelsen af nanopartiklernes funktion.

Projektleder

Professor Flemming Besenbacher, Det interdisciplinære Nanoscience Center, iNANO, ved Aarhus Universitet.

Samarbejdspartnere

Virksomhederne Haldor Topsøe, Image Metrology og SCF Technologies.

Budget

17,2 mio. kr. DSF dækker otte mio. kr., mens partnerne selv finansierer resten.

Yderligere oplysninger

Flemming Besenbacher, tlf.: 8942 3604, e-mail: 

Pressemeddelelse fra Programkomiteen for Nanovidenskab og -teknologi, Bioteknologi og IT.